Danske/Nordiske mesterskaber

Ny vært for mesterskaberne 2019 - Hestens Værn

Arbejdsgiverne har i en lang årrække arrangeret mesterskaber i Herning med stor succes, og over tid er konceptet blevet udviklet og forfinet. Ikke mindst i 2018, hvor konkurrenceformen blev ændret, og mesterskaberne blev rykket en dag frem. Denne udvikling af mesterskaberne er blevet rost af både deltagere, dommere og tilskuere.

Men at planlægge og afvikle mesterskaberne for beslagsmede trækker store ressourcer hos Arbejdsgiverne og ikke mindst hos de mange frivillige, som er en vigtig del af mesterskaberne. Desværre har en del af Stævneudvalget valgt at stoppe, hvilket har givet nogle udfordringer. Intentionen har dog hele tiden været stadig at afholde beslagsmedemesterskaber. 

I forhold til mesterskaber i 2019 og fremadrettet har vi siden marts arbejdet på planlægningen. I den forbindelse er Arbejdsgiverne og Stævneudvalget er blevet kontaktet af Hestens Værn, der ønsker at arrangere mesterskaber fremadrettet og afholde det i et neutralt regi i form af Hestens Værn.

Stævneudvalget har drøftet og tænkt meget over det og har valgt at lade Hestens Værn arrangere beslagsmedemesterskaberne. Arbejdsgiverne og Stævneudvalget bakker op og har allerede valgt at understøtte arbejdet som sponsor for det kommende mesterskab.

Vi glæder os til se og deltage i det nye koncept i 2019.

 Læs mere her

Blanketter

Vær opmærksom på, at du kun skal udfylde udbetalingsblanketten, hvis det er første gang, du skal have refusion, eller hvis dine oplysninger har ændret sig.