Den Danske Model

Den Danske Model bygger på en aftale mellem arbejdsgiverne på den ene side og lønmodtagerne på den anden. Aftalen blev indgået ved det såkaldte Septemberforlig i 1899. Her blev arbejdsgiverens ledelsesret - dvs. retten til at lede og fordele arbejdet - anerkendt, og omvendt fik lønmodtagerne retten til at organisere sig. Parterne fastlagde også reglerne om håndtering af konflikter på arbejdsmarkedet.

Septemberforliget var grundlaget for de overenskomster, vi har i dag.

Der er tale om et helt enestående system, som er og altid har været til inspiration for udlandet. Den Danske Model bygger nemlig på frivillige aftaler, hvor løn- og arbejdsvilkår bliver aftalt af arbejdsmarkedets parter via overenskomster i stedet for at komme fra lovgivningen. Og det giver et langt mere dynamisk arbejdsmarked.

Den Danske Model kaldes ofte for flexicuritymodellen, og den har 3 grundelementer:

  • Den nødvendige fleksibilitet for arbejdsgiver til at ansætte og afskedige
  • En indkomstsikkerhed for medarbejderen ved opsigelse i form af dagpenge eller kontanthjælp
  • En aktiv beskæftigelsespolitik.

I overenskomsterne - som ofte løber i 2 eller 3 år ad gangen - aftaler vi også regelsæt til håndtering af tvister og konflikter på arbejdsmarkedet, og det giver en hurtig og effektiv behandling af eventuelle uenigheder. Netop fordi løn- og arbejdsvilkårene er baseret på aftaler, er brugen af strejke og konflikter begrænset, og det er en fordel for arbejdsmarkedet og dermed for konkurrenceevnen.

 

Kontakt

Bjørn Baltzer Carlsen

Juridisk chef - Advokat
Bjørn Baltzer Carlsen
Telefon: 6617 3333
Direkte: 6317 3384 
bbc@arbejdsgiverne.dk