Stolhed i erhvervsuddannelserne

Kronik: Hjælp os med at få stoltheden i svejserøg tilbage

Af Lise Daldorph, chef for konsulentgruppen

Erhvervsuddannelse skal italesættes på en ny måde. Også af vejlederne.

”Hvad skal der blive af de sorte fag … Hvad skal der blive af Danmark?”

Nogenlunde sådan sagde et af vores medlemmer til mig forleden. Jeg kan godt forstå hans frustration over nedgangen i antal unge, der søger erhvervsuddannelser efter folkeskolen; og det ses især hos de sorte fag, som dækker over erhverv som smede. For han bliver hver dag nødt til at sige nej til ordrer, fordi han ikke har folk nok – og han er langt fra vores eneste medlem, som har det sådan.

Problematikken er gået op for Danmark. For Undervisningsministeriet, der har sat et mål om, at 25 % af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. For regeringen, der er kommet med en ny folkeskolereform med mulighed for mere samarbejde mellem skoler, lokale virksomheder og foreninger. Og for Arbejdsgiverne, der har en ambition om, at 10 % af de ansatte i vores medlemsvirksomheder skal være lærlinge.

Der er sadlet om for at fremme antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Men der skal mere til. Her kommer især vejlederne ind i billedet. For der er brug for lidt mere prestige i erhvervsuddannelser. Det er ikke kun vigtigt for at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne og de sorte fag, men også for at dem, der vælger den vej, er klar på at se virkeligheden i øjnene.

Jeg tror, at det er en form for chokreaktion på, at ”virkeligheden” har ramt dem.

Vores medlem fortalte mig nemlig også, at de unge, som han kan få som lærlinge, ikke er som i gamle dage. Det er svært at sige, men måske han har en pointe? Han fortæller, at en del af de unge mennesker i lære lider af migræne, sovesyge og ADHD. De har svært ved at lære, at tilpasse sig livet på en arbejdsplads og mangler fagstolthed i arbejdet. Heldigvis hører jeg også om masser af gode historier om dygtige lærlinge – men hans historie viser, at nogle ikke er klædt godt nok på.

Denne historie er ikke en historie om en gammel, sur mand; ikke en historie om at sundheden blandt unge i dag er ringe. Det er en historie om sygdom, der kommer af noget andet. Jeg tror, at det er en form for chokreaktion på, at ”virkeligheden” har ramt dem.

Vi, altså forældre, folkeskoler og UU-vejledere, lever ikke op til vores ansvar om at forberede de unge mennesker på ”virkeligheden” som lærling, hvor man er en del af en virksomhed. Der skal man møde op hver dag, medmindre man er syg, og passe sit arbejde – også de dage man er træt. Derfor får man penge for sit arbejde, som både anerkendes og værdsættes. Det er er en anden måde at blive voksen end på gymnasiet, hvor man efter min overbevisning kan sidde lidt mere trygt i det med fester i weekenden, pjækkedage med migræne og skoledage med næsen begravet i de sociale medier.

Vi er nødt til at italesætte erhvervsuddannelserne på en anden måde, end vi gør i dag. 

Men lad os nu anerkende, at ungdomslivet som lærling er godt nok. Ja, faktisk noget, man kan være stolt af.

Vi er nødt til at italesætte erhvervsuddannelserne på en anden måde, end vi gør i dag. Her kan vi som forældre, folkeskoler og UU-vejledere gøre meget. Min erfaring er dog, at det virkelig hjælper at møde menneske, som de unge kan spejle sig i.

Unge mennesker, der fortæller om det, de skaber i deres job. Den forskel de gør, og at de penge de tjener (for der er nemlig gode penge at tjene i mange erhvervsuddannelser). Dette kunne suppleres med fortællinger om virksomheder, der har en god position på markedet og leverer produkter til vigtige industrier, der bidrager til Danmarks velfærd. Hvis de ville fortælle, hvordan de selv startede – om vejen fra lærling til virksomhedsejer og direktør, så tror jeg, det kunne hjælpe med at tegne et positivt billede af erhvervsuddannelserne og belyse nogle af de muligheder, som jeg synes mangler.

Vi er nødt til at koble de unge mennesker bedre sammen med den virkelighed, der venter dem. 

Bragt i: VEJLEDEREN, februar 2019

Følg os her:    

"Vi får god rådgivning i sager om løn og ansættelsesvilkår. Vi har helt klart fået flere muligheder for at få bedre og billigere uddannelse og kurser, der er brugbare, og hvor du får værdi med hjem."

Læs om medlemskab - klik her
Danny Hansen, Fasterholdt Maskinfabrik

Kontakt

Lise Daldorph

Chef for konsulentgruppen
Lise Daldorph
Telefon: 6617 3333
Direkte: 6317 3368
lda@arbejdsgiverne.dk