Ny lov om forretningshemmeligheder - ti ting, du skal vide

Den 9. juni 2018 trådte den nye lov om forretningshemmeligheder i kraft. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed? Her får du et hurtigt overblik over ti ting, du skal vide om den nye lov.

  1. Bedre overblik
    Forretningshemmelighedsloven er baseret på et EU-direktiv, der skal styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og samtidig skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet på tværs af EU. 

    Indtil nu har reglerne om forretningshemmeligheder i Danmark været spredt ud over en række love og regelsæt. Flere af reglerne samles nu i den nye lov, men der findes stadig særregler om industrispionage i straffeloven, god markedsføringsskik efter markedsføringsloven, ansættelsesklausulloven, og i visse tilfælde retsplejeloven, som man skal forholde sig til. 
  2. Forretningshemmeligheder
    For at der kan være tale om en forretningshemmelighed, skal tre betingelser være opfyldt. Oplysningerne skal 
    1) være hemmelige
    2) have (handels)værdi
    3) være underkastet rimelige hemmeligholdelsesforanstaltninger
  3. Ulovlig erhvervelse af forretningshemmeligheder
    Erhvervelse af en forretningshemmelighed uden forretningshemmelighedshaverens samtykke betragtes som en ulovlig handling, hvis forretningshemmeligheden erhverves ved:
    1) uautoriseret adgang til, tilegnelse af eller kopiering af dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske filer, der lovligt kontrolleres af forretningshemmelighedshaveren, og som indeholder en forretningshemmelighed, eller som en forretningshemmelighed kan udledes af, eller
    2) enhver anden adfærd, der under de givne omstændigheder betragtes som i strid med redelig erhvervspraksis.


    Bestemmelsens første del oplister udelukkende forretningshemmeligheder, der opbevares enten fysisk eller elektronisk. Bestemmelsens anden del om ”redelig erhvervspraksis” er upræcis, og en fortolkning af formålet med loven må antages at føre til, at mundtlige hemmeligheder også kan være beskyttet af loven.
  4. Beskyttelse af tekniske tegninger, tilbud mv.
    Om den nye lov i samme grad som tidligere beskytter tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller, tilbud og lignende mod uretmæssig brug og videregivelse er usikkert. 

    Ikke alle oplysninger om dette vil være forretningshemmeligheder i lovens forstand, da betingelsen om, at oplysninger skal være hemmelige, ikke er opfyldt. F.eks. hvis oplysningerne skal bruges uden for virksomheden, eksempelvis fordi hele eller dele af produktionen varetages af en eller flere underleverandører. 
    Tidligere indeholdt markedsføringsloven en særregel om, at oplysninger om eksempelvis tekniske tegninger var beskyttede, selvom betingelserne for at være erhvervshemmeligheder ikke var opfyldt. 

    I forarbejderne til den nye lov står det, at loven viderefører den retstilstand, som var gældende efter særreglen. 
  5. Ny seksmåneders frist
    Som noget nyt indfører den nye lov en frist på seks måneder for at indgive en sag til domstolene om midlertidigt eller endeligt forbud eller påbud, tilbagekaldelse, fratagelse af den krænkende egenskab og/eller tilintetgørelse.

    Det er vigtigt for virksomheden på forhånd at have en god strategi for håndtering af sager om forretningshemmeligheder. Det vil gøre forløbet mere effektivt i forhold til eksempelvis indsamling af dokumentation og beslutningsprocessen i forhold til en eventuel sag, ligesom det bliver lettere at overholde fristen på seks måneder. 
  6. Midlertidigt forbud eller påbud
    Tidligere var det retsplejelovens regler, der afgjorde, om domstolene kunne udstede midlertidigt forbud eller påbud i sager om forretningshemmeligheder. Betingelserne herfor står nu i den nye lov, og betingelsernes ordlyd er anderledes fra før.

    Det er ikke længere en betingelse for, at domstolene kan udstedt midlertidigt forbud eller påbud, at virksomheden kan dokumentere, at de vil lide uoprettelig skade, hvis de skal gennemføre en almindelig retssag. 

    Domstolene skal her tage hensyn til parternes interesser, konsekvenserne af krænkelsen og de konsekvenser, det kan få, hvis anmodning om forbud eller påbud efterkommes eller afvises.
  7. Midlertidig udlevering af formodet krænkende varer
    Som noget nyt er det i sager om midlertidigt forbud eller påbud blevet muligt at kræve, at de varer, som krænker en virksomheds forretningshemmelighed, bliver udleveret.
  8. Erstatning og godtgørelse
    Med den nye lov får virksomhederne mulighed for at inddrage den fortjeneste, som krænkeren har opnået, når erstatningen skal gøres op. Det er dermed muligt for en virksomhed at få en erstatning, der er større end det tab, der kan dokumenters. Dog skal virksomheden stadig i det mindste kunne sandsynliggøre, at der rent faktisk er lidt et tab. 

    Derudover giver loven mulighed for, at virksomheder kan få en godtgørelse, der står ved siden af erstatningen, der tager højde for den ikke-økonomiske skade, som virksomheden er blevet påført. 
  9. Meget er uforandret
    På mange punkter er reglerne om forretningshemmeligheder, som de var før. Det er eksempelvis i forarbejderne tydeligt beskrevet, at der ingen ændringer er i forhold til:
    -    Medarbejderes adgang til eksempelvis at bruge almindelige brancheindsigt eller generel erhvervserfaring ved jobskifte.
    -    Muligheden for at aftale ansættelsesklausuler.
    -    Medarbejderes grundlæggende rettigheder til ytrings- og informationsfrihed, eksempelvis whistleblowing.
  10. Hvad skal du gøre? 
    Langt hen ad vejen indebærer den nye lov ingen ændringer. Den kan ses som en god anledning til at gå virksomhedens håndtering af forretningshemmeligheder efter i sømmene. 

Følg os her:    

"Det har altid været naturligt for os at være i Arbejdsgiverne. Det giver et rigtigt godt kollegialt netværk i branchen, og vi nyder godt af rabataftalerne og af de kurser, der bliver udbudt."

Læs om medlemskab - klik her
John Rasmussen, Otterup VVS ApS

Kontakt