Svend Bondo

Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Ros til politikerne for at vise unge en verden udenfor gymnasiet

Så skete der endelig noget. Et bredt flertal af Folketingets partier er med en ny politisk aftale enige om, at de ældste klasser i folkeskolen skal have praktiske eller musiske fag på skoleskemaet.

Det bliver blandt andet obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab. 

Der bliver også ret til erhvervspraktik og den praktiske faglighed skal fylde mere i projektopgaven i 9. klasse. Aftalen skal sikre, at ”alle elever i udskolingen fremover får konkrete erfaringer med, hvad det vil sige at kunne et håndværk”. Det er nok så meget sagt, men vi bevæger os da helt klart i den rigtige retning.

Øget fokus på håndværk er noget af det, vi har skreget på i årevis i Arbejdsgiverne

Øget fokus på håndværk er noget af det, vi har skreget på i årevis i Arbejdsgiverne, hvor vi har set hvordan, at interessen for det at lære et håndværk er gledet længere og længere ned ad listen. I 2001 var det 31 procent af en ungdomsårgang, der valgte en erhvervsuddannelse. I dag er det 19,4 procent.
 
Konsekvenserne mærker vi tydelig i vores virksomheder, hvor man næsten alle steder taler om mangel på kvalificeret arbejdskraft. En undersøgelse i vores erhvervspanel viste, at 70 procent må sige nej til ordrer på grund af denne mangel. Det kan ikke blive ved med at gå. Danmark er et produktionsland. Det er i industrien, at en del af grundlaget for vores velfærd bliver skabt. Det skal uddannelsessystemets produktion af nyuddannede unge afspejle.

Så forslaget er bestemt tiltrængt. Og det er godt, at det er så mange forskellige fag repræsenteret i aftalen. Madkundskab kunne måske sende nogle unge i retning af uddannelser som kok, bager eller levnedsmiddeltekniker. Billedkunst kunne føre til eventkoordinator, grafisk designer eller dekoratør. Der er en helt verden uden for den, der starter med tre år gymnasiet. Dette tiltag kan sikkert blive en øjenåbner for mange unge. Dog er det lidt ærgerligt, at den afsluttende prøve ikke er obligatorisk. Det sender et signal om, at de ikke skal tage det rigtig alvorligt.    

Man kunne også ønske, at der var lidt mere fokus på de fag, hvor vi for alvor mangler unge i dag – eksempelvis i industrien, hvor arbejdskraften skal hentes længere og længere væk fra Danmark - eksempelvis har smede og industriteknikere i vores nærlignende lande fået deres at se til. For virkeligheden venter ikke på os. Den kræver handling. Men okay. Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag. Og politikerne har med denne aftale sendt et vigtigt signal. 
 

Følg os her:    

"Det har altid været naturligt for os at være i Arbejdsgiverne. Det giver et rigtigt godt kollegialt netværk i branchen, og vi nyder godt af rabataftalerne og af de kurser, der bliver udbudt."

Læs om medlemskab - klik her
John Rasmussen, Otterup VVS ApS

Kontakt

Pressemedarbejder
Morten Ravn
Telefon: 2118 0540
mra@arbejdsgiverne.dk