Svejser

"Noget forfærdeligt makværk"

Det er en ophidset formand for Arbejdsgivernes uddannelsesudvalg, som kommenterer de nye regler om AUB.

- Jeg er både vred og trist, siger formanden for Arbejdsgivernes uddannelsesudvalg, Torben Smidstrup, ejer af og direktør for SteelXperts i Holstebro.

 - Jeg en klar tilhænger af, at man straffer de virksomheder, som unddrager deres forpligtelse til at tage lærlinge og præmierer dem, der tager mange lærlinge. Men jeg kan virkelig ikke forstå det her rendyrkede makværk af en model, som de færreste virksomhedsejere vil give sig tid til at gennemskue,” siger Torben Smidstrup og fortsætter:  

- Jeg har som mange andre modtaget den nye AUB-beregningsmodel og har prøvet at ”putte” mine tal ind i. Resultatet var ganske enkelt skræmmende. Jeg havde en klar forventning om, at ideen var at øge antallet af lærlinge, men en virksomhed som min med 43 ansatte skal i følge beregningen kun have én lærling. Vi har altid omkring 4-5 lærlinge, siger Torben Smidstrup.

- Det ville have været langt mere enkelt blot at hæve AUB-bidraget for alle virksomheder og bruge pengene på at give en præmie til de virksomheder, der tager mange lærllinge. En nem, enkel og selvfinansierende ordning. Jeg fatter ikke, at man finder på at lave noget så administrativt besværligt som det her og som vil flytte så lidt, siger udvalgsformanden. 

"I sin tid, da jeg læste til installatør, skulle vi lave en fiktiv virksomhed. Vi ringede først til en anden arbejdsgiverorganisation, men de havde ikke "tid" til at hjælpe os. Herefter ringede jeg til Arbejdsgiverne - de kom med det samme, hjalp og svarede på alle de spørgsmål, vi havde. Og så var det jo ikke så svært at vælge, hvor vi skulle melde os ind?"

Læs om medlemskab - klik her
Per Johansen, Ekspres VVS

Kontakt

Pressemedarbejder
Morten Ravn
Telefon: 2118 0540
mra@arbejdsgiverne.dk