Vingerne

Start med at lukke hullet i skroget

Meget i livet handler om timing. De bedste guldkorn falder nemt til jorden, hvis de leveres på det forkerte tidspunkt. Det er den tanke, jeg sidder med, efter at have læst cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby udtalelse om, at de små og mellemstore virksomheder skal mere i gang med investeringerne og ellers risikerer at tabe ordrer. 

Jeg har det sidste år talt med flere virksomheder, der sagde ”Jeg har millioner klar til investeringer, men jeg har ingen til at køre med maskinen eller betjene robotten”. Manglen på kvalificeret arbejdskraft kan rigtig mange virksomheder uden tvivl nikke genkendende til. Og det er et problem, vi ikke kan investere os ud af.

Vi må starte med at få lukket hullet i skroget. Vandet fosser ind. Der er en katastrofal mangel på arbejdskraft indenfor håndværk og industri. En undersøgelse i Arbejdsgivernes Erhvervspanel viser, at 70 procent af virksomhederne må sige nej til ordrer på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det koster vækst og velstand for Danmark.

Værst er det, at der er ikke flere forsyninger på vej til virksomhederne.

Værst er det, at der er ikke flere forsyninger på vej til virksomhederne. I 2001 valgte 31 procent af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse. I 2017 var det faldet til 18 procent. Antallet af kommuner, der opfylder målsætningen om, at 25 procent af folkeskolens elever skal vælge en erhvervsuddannelse er faldet fra 61 til 19.
 
Jeg er dog helt enig med Thomas Søby i, at der må investeres mere. Danske virksomheder sidder med historisk store indskud. Det skyldes blandt andet, at mange er blevet klog af skade efter finanskrisen - og det er selvfølgelig fornuftigt nok. Langt flere midler burde kunne komme ud og skabe vækst i erhvervslivet. 

Men få nu lukket hullet i skroget først. Den mest afgørende ressource i virksomheders vækst er medarbejderne. Vi kan ikke automatisere os ud af mangel på arbejdskraft. Sådan fungerer tingene ikke. Det er hos medarbejderne at innovation og produktudvikling starter. Vi skal have løst problemet med, at de unge fravælger erhvervsskolerne, så kan vi herefter sætte sejl.

Af Lise Daldoph, afdelingsleder for eksport og internationalisering

Følg os her:    

"Det har altid været naturligt for os at være i Arbejdsgiverne. Det giver et rigtigt godt kollegialt netværk i branchen, og vi nyder godt af rabataftalerne og af de kurser, der bliver udbudt."

Læs om medlemskab - klik her
John Rasmussen, Otterup VVS ApS

Kontakt

Ansvarshavende redaktør
Jan V. Kristensen
Telefon: 2160 6929
jak@arbejdsgiverne.dk