Erhvervsuddannelse

Lad os stå sammen mod stop-and-go politik

Nu er der efterhånden blevet pillet rigtig mange gange ved energiforliget de sidste seks år. Jeg driver selv en virksomhed, der sælger solceller, og har efterhånden set hvordan mange af mine kollegaer er gået konkurs.

Den fælles udbudspulje til sol og vind er blevet udhulet. Det vil sige reduceret med cirka 160 mio. kroner ud fra et hensyn om at sikre eksporterhverv som vindmølleindustrien bedre vilkår. Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet, at pengene nu skal bruges til støtte til elproduktion fra vindmølleindustriens testmøller. 

Lars Christian Lilleholt (V) forsvarer beslutningen med, at hvis Danmark skal bevare sin globale førerposition på vindmøller, skal der være gunstige testforhold i Danmark. Energiordfører Mikkel Dencker udtaler, at han godt kan forstå, at solcellebranchen er skuffet, men han mener også, at det er rigtigt at tilgodese den industri, der har skabt mange produktionsarbejdspladser i Danmark. 

Problemet er, at politikernes udmeldinger gør det meget vanskeligt at skabe de eftertragtede arbejdspladser i solcellebranchen

Problemet er, at politikernes udmeldinger gør det meget vanskeligt at skabe de eftertragtede arbejdspladser i solcellebranchen, som politikerne netop fremhæver indenfor vindmøllebranchen. Solcellebranchen har et stort potentiale, men det er svært at køre en forretning, når de politiske spilleregler ændrer sig hele tiden. 

Der bør snart laves en konkret vurdering af, hvad det koster for virksomheder og samfund, når politikerne ændrer de love og aftaler, som virksomhederne har planlagt deres fremtid efter. 

Jeg ved, at de mange ændringer på solcelleområdet, har kostet arbejdspladser, manglende moms og indtjening. Andre erhvervsområder har på samme måde været ramt af politiske beslutninger. Det kunne være en rigtig god ide for en større tænketank at lave et regnestykke på.

Der må også være andre organisationer, der sidder med de samme udfordringer. Det er på tide at gøre fælles front mod det her. Det er vigtigt, at virksomhederne kommer ud af busken og fortæller deres historier, hvis vi skal tydeliggøre de erhvervsmæssige og menneskelige konsekvenser af stop-and-go politikken.

Af Bjarne Madsen, bestyrelsessuppleant i lokalafdeling Vestsjælland i Arbejdsgiverne

Følg os her:    

"Det har altid været naturligt for os at være i Arbejdsgiverne. Det giver et rigtigt godt kollegialt netværk i branchen, og vi nyder godt af rabataftalerne og af de kurser, der bliver udbudt."

Læs om medlemskab - klik her
John Rasmussen, Otterup VVS ApS

Kontakt

Ansvarshavende redaktør
Jan V. Kristensen
Telefon: 2160 6929
jak@arbejdsgiverne.dk