mads graves om revisionspligt

Adm. direktør for Arbejdsgiverne, Mads Graves

Debat

Revisionspligt

Debat: Øget revisionspligt er en dødssejler

Af Mads Graves, adm. direktør hos Arbejdsgiverne

Efter længere tids debat om en tilbagerulning af lempelserne i revisionspligten slår en ny undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen fast, at det ikke er løsningen.

Den slår til gengæld en pæl igennem, at den lempede revisionspligt skulle kunne fange skattesnydere. Rettere sagt ”landet største skattesnydere”, som en anklagende skatteminister Karsten Lauritzen (V) har kaldt de mindre virksomheder tidligere.

Nu viser undersøgelsen, at hans angreb på den lempede har været uberettiget. For de mindre virksomheder får ikke færre fejl i deres regnskaber og skatteangivelser ved at bruge fuld revisionspligt. Derimod har de mindre virksomheder sparret hele 1,6 milliarder på den lempede revisionspligt. Besparelser, som har ført til flere arbejdspladser.

Komplicerede skatteregler 
Vi i Arbejdsgiverne støtter i høj grad op om undersøgelsens resultater. For selvfølgelig ville det ikke hjælpe på skattesnyd at øge revisionspligten - det ville i højere grad ramme de mindre virksomheder på pengepungen. Et revideret regnskab koster 20.000 kroner, og det er en del penge for vores medlemsvirksomheder.

Problemet ligger i de komplicerede skatteregler, som virksomhederne ikke forstår. Skat vurderer selv, at kun 10 procent snyder bevist. Og de indviklede skatteregler er en af hovedudfordringerne for de danske virksomheder i forhold til at drive forretning, konkluderede World Economic Forum i en analyse fra sidste år.

Vend blikket indad 
Løsningen på at fange skattesnydere er og bliver ikke øget revisionspligt. Løsningen er, at Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vender blikket indad og får skabt enklere skatteregler og bedre vejledning.

Simpelthen, at han får strammet op, i stedet for at lade de mindre virksomheder blive genstand for politisk rovdrift.

Læs også: Dommedagsprofetierne om tidligere lempelser af revisionspligten holder ikke stik

Debatindlægget er blevet bragt i

21/12: Børsen, sektion 1, s. 4
20/12: Jyllands-Posten, side 2 i Erhvervssektion
19/12: Finans.dk
17/12: Folkebladetlemvig.dk
17/12: Dagbladet-Holstebro-Struer.dk
17/12: Dagbladet Holstebro, sektion 1, s. 7
17/12: Folkebladet Lemvig, sektion 1, s. 7
17/12: Dagbladet Struer, sektion 1, s. 7
14/12: Morsø Folkeblad, sektion 1 side 2
13/12: Nordjyske Stiftstidende, sektion 2, s. 8
12/12: Midtjyllands Avis, sektion 1, side 25
11/12: Licitationen.dk
11/12: Byggeriets Dagblad, sektion 1, side 11

Morgenavisen Jyllands-Posten Erhverv side 2

Følg os her:    

"Jeg bruger Arbejdsgiverne meget og får god hjælp blandt andet med juridisk rådgivning. Hertil kommer rabataftalen på diesel"

Læs om medlemskab - klik her
Ulrik Skov, Skov VVS

Kontakt

Ansvarshavende redaktør
Jan V. Kristensen
Telefon: 2160 6929
jak@arbejdsgiverne.dk