Martin Grambo

Adm. direktør, Mads Graves

En buket SMV-roser til ministeren

De fleste ministre får mere kritik og ris end ros. Og det kan være op ad bakke at få opmærksomhed og ørenlyd i ministerierne, når sagen gælder vore mindre og mellemstore virksomheder. Det ved vi alt om i Arbejdsgiverne, der repræsenterer 2.000 danske virksomheder.

Men når vi nu oplever, at opbakningen fra et ministerium kommer hurtigt, effektivt og med stor politisk vilje, så er det på tide også at uddele roser. Buketten går til erhvervsminister Brian Mikkelsen og hans ministerium for hans ubetingede opbakning til at hjælpe virksomheden Welcon.

Virksomheden i Give risikerer at må afskedige en lang række af sine 350 medarbejdere på grund af en uhensigtsmæssig EU-straftold på kinesisk stål, der egentlig skulle beskytte europæiske arbejdspladser – i jernindustrien.

En velforberedt minister lyttede og reagerede

Da vi henvendte os, prioriterede Industriministeren hurtigt tid til et møde med virksomhedens ejer og direktør. En velforberedt minister lyttede og reagerede på den trussel imod arbejdspladser, som direktør og indehaver Jens Pedersen kunne dokumentere.

Ved at eksportere færdige kinesiske tårne til vindbranchen undgår kineserne EU’s straf-told og skævvrider konkurrencen fuldstændig for den danske underleverandør. Vi havde tre ønsker med om konkret handling fra ministeren. Han sagde ja til det hele.

Tak fra de danske SMV-virksomheder, Hr. minister. Det er en livsvigtig opbakning til den uundværlige underskov af underleverandører i dansk erhvervsliv og alle vore arbejdspladser. Vi er stærke fortalere for EU, men til tider har vi behov for ministeriel assistance, når der opstår uforudsete konsekvenser i skovbunden.

Følg os her:    

"Det har altid været naturligt for os at være i Arbejdsgiverne. Det giver et rigtigt godt kollegialt netværk i branchen, og vi nyder godt af rabataftalerne og af de kurser, der bliver udbudt."

Læs om medlemskab - klik her
John Rasmussen, Otterup VVS ApS

Kontakt

Ansvarshavende redaktør,
Magasinet Arbejdsgiverne
Jan V. Kristensen
Telefon: 2160 6929
jak@arbejdsgiverne.dk