Mads Graves

Jan Kristensen, ny redaktør på Bladet Arbejdsgiverne

Ny redaktør til Arbejdsgiverne

Arbejdsgiverne har ansat Jan Kristensen som ny redaktør på Bladet Arbejdsgiverne, som udkommer til medlemmer og interessenter på print, mobil og web.

Jan Kristensen får til opgave at skabe et nyt design og samtidig nytænke det journalistiske indhold og koncept på bladet. Den nye redaktør har erfaringer at trække på fra tidligere poster som chefredaktør på Fyens Stiftstidende, kommunikationschef i en forvaltning i Odense Kommune og senest som kommunikationschef i Siemens Gamesa - tidligere Siemens Wind Power. Jan Kristensen har også været medlem af Pressenævnet i syv år.

-  Vi arbejder på en stærkere platform til at kommunikere og interagere med vore medlemmer. Et styrket medlemsmedie med journalistik på mange platforme skal være en del af den nye strategi i Arbejdsgiverne, siger direktør Mads Graves.

-  Jeg er meget tilfreds med, at det lykkedes os at tiltrække en så stærk og erfaren kandidat. Med den ballast Jan kommer med, har jeg store forventninger til, at han kan bidrage til, at Arbejdsgiverne flytter sig op i en anden liga kommunikations- og pressemæssigt.

Redaktørposten hos Arbejdsgiverne bliver ledig, fordi den nuværende redaktør, Jens Holme, går på pension medio februar 2018 efter seks år på posten.

-  Jens Holme har bidraget med sit stærke, professionelle, omfattende og engagerende journalistiske virke. Vi takker ham for denne store indsats, siger Mads Graves

Følg os her:    

"Jeg meldte mig ind i Arbejdsgiverne i 1992, og jeg har haft stor glæde af medlemskabet.
Jeg bruger bl.a. det gode netværk, forsikringsordningerne, og så har jeg også fået juridisk støtte ved patentsager."

Læs om medlemskab - klik her
Henning Elkær, Elkær Maskiner

Kontakt

Arbejdsgiverne

Telefon: 6617 3333
info@arbejdsgiverne.dk