Kampagne fra Sikkerhedsstyrelsen skal gøre op med uautoriseret elarbejde

Hvert år er elinstallationer skyld i flere hundrede brande. Undersøgelser viser, at mange danskere ikke er klar over, hvilken type elarbejde de selv må udføre i hjemmet, og samtidig bliver et stigende antal virksomheder anmeldt for at lave elarbejde uden autorisation. To faktorer, som kan få en uheldig udgang.
 
Det har Sikkerhedsstyrelsen besluttet sig for at gøre op med og har søsat en ny kampagne, der skal gøre opmærksom på vigtigheden af at bruge en elinstallatør med den rette autorisation samt hvilken type elarbejde der gerne må udføres på egen hånd i hjemmet. Med kampagnen skal det for eksempel blive lettere at kontrollere, om en håndværker har den rette autorisation.

”Hos Arbejdsgiverne ser vi positivt på, at der kommer mere fokus på reglerne. Vi kan ikke gå på kompromis med sikkerheden i de danske installationer”, slår Steen Klausen, branchechef i Arbejdsgiverne, fast.

”Vi har længe ønsket, at Sikkerhedsstyrelsen havde øget fokus på dette område. Derfor vil vi gerne kvittere Sikkerhedsstyrelsen for, at de nu iværksætter denne kampagne. Hensigten med et autorisationssystem er netop at sikre en høj kvalitet i de tekniske installationer på både el, vand og gas og dermed skabe den nødvendige tryghed for brugerne”, siger han.

Kampagnen fra Sikkerhedsstyrelsen gik i gang den 1. maj og bliver blandt andet suppleret med en række kampagnevideoer - se en af dem herunder. Læs mere om kampagnen her.

Følg os her:    

"Det har kostet os mange penge, men vi håber jo, at det er det værd. Vi har allerede nu en sag, hvor der er stillet krav om mærkning, og dér er jeg da rigtigt glad for, at vi har fået tingene på plads. Det gælder om at få det afdramatiseret og så bare komme i gang..."

Læs om medlemskab - klik her
Lasse Døssing, Frederiks Smede & VVS - 24 ansatte

Kontakt

Steen Hoeck Klausen

Udviklingschef
Steen Hoeck Klausen

Telefon: 6617 3333

Direkte: 6317 3395 
skl@arbejdsgiverne.dk