Ekstrem varmeudvikling i kabler

En tikkende brandbombe? Klik for stor version.

75-procentreglen er en tikkende brandbombe

75-procentreglen udgør en reel brandfare. Det advarede Arbejdsgiverne allerede om i efteråret. Nu er Arbejdsgiverne kommet i besiddelse af en måling, der viser, at temperaturen i kabler dimensioneret efter de nye regler kombineret med den forældede 75-procentregel kan nå helt op på 193 grader. Brandfaren diskuteres netop nu i faglige kredse - men hvem har ansvaret?  

Kablernes isoleringskappe har ændret sig meget de sidste 15 år. Tidligere havde kablerne en tykkere isolering og der løb færre kabler i eksempelvis en installationskanal. Kablerne overførte derfor ikke ligeså meget varme til hinanden. Men med den nye strømtabel i DS/HD 60364-5 kombineret med den forældede 75-procentregel kan installatørerne udføre installationer, der udgør en brandfare. 

Den senere tid er forskellige installatører kommet med eksempler, hvor temperaturen når op på 120 grader i en kanalinstallation og på en erhvervsskole har de lavet en test, hvor temperaturen i installationen nåede helt op på 193 grader. Én installatør rapporterer om en installation på en større offentlig arbejdsplads, hvor kablerne var smeltet sammen. Ifølge fabrikantanvisningerne må temperaturen højest være 70-90 grader alt efter typen af kabel.  

- Sikkerhedsstyrelsen er bekendt med situationen. Man snakker om at lave et udvalg, der skal komme med en ny dansk særregel. Men hvorfor overhovedet bruge tid på det, mens sikkerheden er på spil? Arbejdsgiverne anbefaler, at vi får nogle klare retningslinjer nu, siger Jan Hvidholm, branchekonsulent, el i Arbejdsgiverne. 

- Hvorfor lave et udvalg, der egentlig bare er en mellemløsning, når vi alligevel kommer til at arbejde efter de europæiske standarter på sigt? Og alle er forhåbentlige enige om, at vi ikke skal lave installationer, som er tikkende brandbomber, siger Jan Hvidholm.

Har du lignende eksempel? Tag et billede og send det til Jan Hvidholm i Arbejdsgiverne på jhv@arbejdsgiverne.dk

Følg os her:    

"Jeg har haft stor glæde af Arbejdsgiverne - medarbejderne er altid imødekommende og hjælpsomme."

Læs om medlemskab - klik her
Kent Hansen, Albia i Hobro

Kontakt

Ansvarshavende redaktør
Jan V. Kristensen
Telefon: 2160 6929
jak@arbejdsgiverne.dk