Laerling

Digital ordrestyring er et must for den moderne installatør

Halvdelen af branchen er i fuld gang med digitalordrestyring. Den anden halvdel har ofte ikke overskuddet til at komme i gang, men det skulle de tage og gøre. Det kan nemlig spare dem for en masse tid.  

Jeg talte om elektronisk ordrestyring med en installatør den anden dag. Han kunne ikke se, hvordan det kunne være en fordel for hans virksomhed. ”Mine svende skal ikke bruge tid på digital tidsregistrering”, sagde han. Den udtalelse siger meget godt hvordan, at ikke alle installatører ser genvinsterne ved digital ordrestyring. De ser det som en udgift – som noget ekstra, de skal bruge tid på. 

Det er dog en misforståelse. Digital ordrestyring koster nemlig ikke tid. Det sparer tid. Det er dog ikke svært at forstå, hvordan installatøren kunne tænke noget andet. Mange oplever, at tingene bliver stadig mere komplekse, og at der er stadig flere ting, de skal sætte sig ind i. Her kan digital ordrestyring lyde som bare endnu et af de modeord, der flyver gennem luften uden at gøre nogen forskel. Det er dog langt fra tilfældet.
 
Vi oplever, at de virksomheder, der har implementeret det, at det har haft en række fordele. De har fået bedre styr på de ansattes tidsforbrug og planlægningen af dagens daglige opgaver. Installatørvirksomhederne kan oprette ordrer, lave kvalitetssikring og fakturere samme sted. Svendene har mulighed for registrere daglig time- og materialeforbrug på opgaver, enten på pc eller via mobile applikationer. Det bliver muligt at fakturere, så snart en opgave er overstået og få hurtigere penge i kassen. Installatøren vil altså bruge færre timer på papirnusseri. Timer, som i stedet kan bruges på løse tekniske installationsopgaver, der giver penge i kassen.

Se de nye muligheder

Som brancheorganisation ser vi i høj grad, at de installatører, det går bedst for, bruger digital ordrestyring. Installatøren får med ordrestyringen mulighed for effektivisere de mange arbejdsprocesserne der er forbundet med løsning af opgaven for den enkelte kunde. Materialeforbruget og timeforbruget bliver digitalt indberettet på den enkelte kundeopgave. Det betyder altså, at interne arbejdsprocesser bliver strømlinet i takt med virksomheden bliver mere digital. Installatørforretning kan altså minimere deres spildtid og få bedre styr på opgave- og planlægning i virksomheden.  

Det handler i høj grad om at tage imod de nye muligheder fremfor, at se dem som en forhindring. Det ved de fleste virksomheder dog også godt og halvdelen af branchen er allerede i gang. Men en af de barriere, der spænder ben for installatøren, er den manglende tid.  

Tid vil altid være en sparsom ressource i en travl installatørforretning, men det er spørgsmålet om installatøren reelt har råd til ikke investere i fremtiden. Erfaringerne viser nemlig, at IT-systemerne reelt frigør ressourcer, når arbejdsgange i virksomhederne bliver digitaliseret. Bogholderiet får automatisk timer og materialer registreret direkte på kunden - og fakturaen kan komme hurtigere afsted til kunden. Jo før fakturaen kommer ud af døren, jo hurtigere kommer pengene også i kassen. Det styrker virksomhedens samlede likviditet.
 
En anden årsag til at nogle installatører ikke er kommet i gang med digital ordrestyring, har været prisen på IT-løsninger. Men en øget digital udvikling i branchen og mange nye leverandører på digital ordrestyring har gjort, at prisen ikke bør være en hindring. Driftsudgifterne til IT-systemer udgør en mindre del af de samlede omkostninger i installatørforretningen. Vi ser sågar ordrestyrings-systemer som stilles gratis til rådighed for installatøren.  

En anden udfordring for installatørerne er troen på egne kompetencer intern i virksomheden i forbindelse med den digitale omstilling. Det handler nok i virkeligheden mere om installatørens egen forestilling om, at det er svært, for i praksis går det ganske gnidningsfrit med den digitale omstilling. Ofte er det faktisk svendene, der går forrest i ønsket om at blive mere digitale. 

Vi ser dog forsat installatørvirksomheder med 25-30 svende, som ikke er kommet i gang. Det er ganske overraskende, når vi ser på effektiviseringspotentialet ved digitaliseringen. Men den moderne installatør er digital. Derfor opfordrer vi i Arbejdsgiverne de installatører, der ikke har set lyset ved en digitalisering af deres forretning, til at gå i gang med opgaven. Alle erfaringer viser, at det bliver en gevinst for virksomheden.

Af Steen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri i Arbejdsgiverne

Følg os her:    

"Vi blev medlem af Arbejdsgiverne, fordi det er godt at have en forening i ryggen, hvis der opstår problemer. Nogen der står bag ved én. Det handler om at have et bagland, så vi ikke eksempelvis står alene overfor en fagforening."

Læs om medlemskab - klik her
Michael Holgersen, Rustfri Service ApS

Kontakt

Ansvarshavende redaktør
Jan V. Kristensen
Telefon: 2160 6929
jak@arbejdsgiverne.dk