Frihjul

Hvorfor er jyder så billige?

Der er stor forskel på timeprisen på landplan i VVS-installationsbranchen. En ny analyse over timepriser fra hele landet viser, at prisen svinger med op til 23 procent.

Djursland har de laveste gennemsnitlige timepriser på VVS-arbejde - de højeste finder man i København og nord for København. Vestjylland ligger midt i mellem. Men hvorfor egentlig det?

Selvfølgelig er der forskel på leveomkostninger i landet - eksempelvis er der større udgifter til erhvervsejendomme. Men er det forklaring nok? Eksempelvis er der en rørprisliste, som er en gældende for hele landet. Det er en prisbog, der sætter et nøjagtigt tal på, hvad en svend skal tjene på at udføre en VVS-installation. Her er der ikke 23 procent forskel på, om det er i København eller Djursland. Prisen er den samme. 

Et andet eksempel er V&S Prisdata. Det er en database, som blandt andet ingeniører bruger til at fastsætte prisen på et byggeri overfor bygherre inden en eventuel udbudsrunde. Her skeler man heller ikke til geografiske forskelle.           

Det interessante er, at timelønnen gennemsnitligt kun svinger med 12 procent. Det betyder, at nogle virksomheder potentielt tjener 11 procent mere på bundlinjen end andre. Det er altså direkte på virksomhedens indtjening, at man i nogle landsdele, generelt lader sig nøjes. Hvorfor? 

Der er givetvis mange forskellige måder at analysere en virksomheds omkostninger på, og det er svært at lave et fuldstændig sammenligneligt regnestykke. Alligevel må der med en forskel i timeprisen på 23 procent være grundlag for at starte en debat.

Af Michael Niemann Mortensen, vvs-konsulent, rådgivende ingeniør i Arbejdsgiverne

Del

"I sin tid, da jeg læste til installatør, skulle vi lave en fiktiv virksomhed. Vi ringede først til en anden arbejdsgiverorganisation, men de havde ikke "tid" til at hjælpe os. Herefter ringede jeg til Arbejdsgiverne - de kom med det samme, hjalp og svarede på alle de spørgsmål, vi havde. Og så var det jo ikke så svært at vælge, hvor vi skulle melde os ind."

Læs om medlemskab - klik her
Per Johansen, Ekspres VVS

Kontakt

Morten Ravn Pressemedarbejder
Morten Ravn
Telefon: 2118 0540
mra@arbejdsgiverne.dk