Sparegris

Hvad er jeres bidrag?

Det er et faktum, at vi kommer til at mangle 30.000 faglærte om bare fire år. Det er efterhånden alle bekendt. Spørgsmålet er, om der bliver gjort nok? Jo vist, der er fuld opmærksomhed på DM i Skills og andre politiske tiltag, der skal højne prestigen for erhvervsuddannelserne. Men er det nok? Selvfølgelig er det ikke det. Der skal langt mere handling til - ikke bare snak og signalpolitik.

For det første skal man i samarbejde med folkeskolen have de unge ud i virksomhederne, så de kan få værktøjet i hænderne og mærke, hvad det egentlig vil sige at kunne noget med hænderne. Det gør man allerede i mange fremsynede kommuner, hvor en folkeskoleklasse i en uge kommer ud i lokale virksomheder og løser små praktiske opgaver i et samspil med undervisningen. Det koncept kan sagtens udbredes til alle landets folkeskoler. Bagefter kan de komme en tur ud på erhvervsskolerne og se det nye og tidssvarende udstyr - som erhvervsskolerne snart må være blevet lovet længe nok. Det er at sætte handling bag ordene. Det er sådan noget, der gør en forskel.

Der må heller ikke mangle lærepladser. Løsningen er klarere klausuler, der forpligtiger virksomheder til at tage lærlinge. Det burde være sådan, at man ikke kan komme til at arbejde på nogen former for offentligt byggeri, hvis man ikke har minimum 10 procent lærlinge ansat. Så var manglen på lærepladser indenfor mange brancher løst i morgen. Kan det lade sig gøre? Selvfølgelig kan det det. I Arbejdsgiverne har vi en målsætning om, at ti procent af de ansatte i vores medlemsvirksomheder skal være lærlinge i 2020. Det samme kan man kræve af langt flere virksomheder, når det gennemsnitlige antal lærlinge skraber bunden. Der bliver i disse år lavet offentligt byggeri for milliarder. Hvilken virksomhed har lyst til at gå glip af det arbejde? Der må være plads til at kræve lidt mere i så gunstig en forhandlingssituation.
 
Det er vigtigt at bruge alle de nødvendige midler på de unge, men det er også væsentligt at bruge penge på at opkvalificere eller omskole dem, der blev udlærte for mange år siden. Vi får nemlig brug for alle hænder i industrien og byggeriet i de kommende år. Men der skal stilles håndfaste krav. Hvis vi skal bruge penge på at efteruddanne én, der går på pension indenfor de næste fem år, skal det i hvert fald resultere i et konkret job eller en konkret efterspurgt kompetence. Det må ikke bare være et stempel i en bog.

Kører vi på den måde på alle cylindre, har vi en chance for at vende udviklingen, så vores industri og byggeri ikke kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden. I Arbejdsgiverne har vi som sagt sat os et mål om ti procent lærlinge i 2020. Det er et af vores konkrete bidrag. Spørg din organisation, lokale folkeskole eller borgmester, hvad de konkret gør for at løse udfordringen med, at vi ikke har de nødvendige hænder om bare fire år. Hvad er deres bidrag? Eller regner de med selv at skifte et sprunget vandrør eller betjene industriens CNC-maskiner i fremtiden?

Af Jens Andersen, lokalformand for Lokalafdeling Nord

Følg os her: