Uddannelse

En erhvervsuddannelse er en karrierebeslutning

Til foråret skal masser af unge vælge en ungdomsuddannelse. 70 procent vælger gymnasiet. Et valg som ofte er præget af ønsket om at følge klassekammeraterne, fremfor et direkte tilvalg - og sjældent overvejelser omkring efterspørgsel på arbejdsmarkedet. 

Den øgede globalisering og teknologiske udvikling gør ellers, at virksomhederne i stigende grad efterspørger velkvalificeret faglært arbejdskraft og ikke udelukkende arbejdskraft med en akademisk uddannelse. Men antallet af faglærte falder kraftigt, og prognoser peger på, at vi kommer til at mangle 30.000 faglærte om bare fire år. 

Gymnasiet er blandt andet et socialt valg. En erhvervsuddannelse er derimod mest en karrierebeslutning. Det er ikke mærkeligt, at man i den alder er mere tiltrukket af fest, farver og et godt studiemiljø. Jeg har selv tre døtre. De ældste valgte henholdsvis handelsskole og gymnasiet og har efterfølgende fået gode akademiske uddannelser. Den yngste går forsat i gymnasiet. Så derfor ved jeg godt, at de gymnasiale uddannelser er tiltrækkende for de unge.

Jeg er selv en virksomhedsleder, der ikke har gået i gymnasiet. Jeg er uddannet maskinarbejder og efterfølgende maskintekniker. Det har gjort det muligt for mig at være ejer og direktør for en maskinfabrik indenfor jern- og metalbranchen. Her beskæftiger vi 18 medarbejdere og har løbende 2-4 lærlinge. Jeg føler selv, at jeg har et attraktivt arbejdsliv, og jeg kender mange andre, der er gået samme vej med et godt resultat. Derfor undrer det mig, at det er blevet så svært at få unge ind på erhvervsuddannelserne.  

Generelt skal vi nok få de unge til at tænke grundigere over, hvordan det er at komme ud med en afsluttet erhvervsuddannelse og mærke, at der er stor efterspørgsel på deres færdigheder. At arbejdsgiverne ligefrem slås om dem. Hertil kommer mulighederne for at læse videre, eksempelvis til produktionsteknolog, maskinmester eller ingeniør. 

De kan også overveje, hvordan det er, at komme ud med en videregående uddannelse efter fem år på SU og erfare, at der ikke er nogen, der for alvor har brug for deres kompetencer. For samlet set går 18 procent af de nyuddannede akademikere ledige et helt år efter afsluttet uddannelse. Herefter må man regne med, at en vis procentdel starter forfra med en anden karrierevej. Og måske med en større studiegæld på ryggen. 

Så galt går det selvfølgelig langt fra for alle akademikere. Der er mange retninger med høj beskæftigelse, god løn og et spændende arbejdsliv. Jeg siger heller ikke, at gymnasiet med tre år med fest og farver - og muligheden for tre år mere til at beslutte sig i, ikke kan være det rigtige valg for mange. Jeg vil blot gerne have, at man giver det en tanke om en erhvervsuddannelse - med udsigt til konstant beskæftigelse, ingen studiegæld og mulighed for senere at uddanne sig videre - også er en attraktiv mulighed. 

Af Fleming Frederiksen, formand 

Følg os her:    

"Som medlem af Arbejdsgiverne kan jeg få faglig og juridisk bistand. Det er også vigtigt for mig, at jeg er dækket af et ankenævn."

Læs om medlemskab - klik her
Carsten Andersen, Carsten Andersen VVS

Kontakt

Morten Ravn Pressemedarbejder
Morten Ravn
Telefon: 2118 0540
mra@arbejdsgiverne.dk