Energispareloven

Energispareloven koster virksomheder dyrt

Forhandlingerne er gået i stå omkring den nye energisparelov. Det samme gør virksomhederne, når de ikke kender deres udviklingsmuligheder på den lange bane. Det er den klare konklusion hos Arbejdsgiverne efter forhandlingerne har været strandet i flere måneder. 

- Det har taget lang tid at omvende skeptikerne og opbygge tilliden til, at energibesparelser er relevante for installatørerne. Politikerne har presset hårdt på og lovet guld og grønne skove, og nu lader man så bare det hele rende ud i sandet. Jeg er bekymret for den skade, der sker på tilliden til handel med energibesparelser, hvis der ikke snarest kommer en afklaring på den fremtidige energispareindsats, siger Carsten Essler Helmer, energikonsulent i Arbejdsgiverne.
   
Det er skadeligt for en branche, når politikerne bliver ved med at sende modsatrettede signaler. Det kan man ikke indrette sin forretning efter.  

- Virksomhederne kan ikke leve med denne stop-and-go politik. Vi er nødt til at få bolden til at rulle igen, og det kan kun gå for langsomt. Ellers er der en del virksomheder, der højest sandsynligt ikke vil støtte op om den fremtidige udvikling, siger Carsten Essler Helmer. 

En af de virksomheder, der mærker konsekvenserne af usikkerheden omkring energibesparelser er Reguvent ved Skanderborg, der beskæftiger fem mand indenfor ventilation. Her har man knap 2 mio. kr. ude at hænge i tilbudte besparelser ud af en tilbudssum på 15 mio. kr.
- Jeg synes, det er rigtigt træls. Det kan jo i værste fald være katastrofalt. I bedste fald er det store mistede ordrer, siger Martin Frederiksen, direktør i Reguvent.  

Del

"Vi er rigtigt glade for at have vores forsikringer gennem Arbejdsgiverne. Dækningerne i aftalen er meget fordelagtige, og det er besparelsen også."

Læs om medlemskab - klik her
Henning Nielsen, Uffe Nielsens Maskinfabrik

Kontakt

Ansvarshavende redaktør
Jan V. Kristensen
Telefon: 2160 6929
jak@arbejdsgiverne.dk

Info om medlemskab? - Klik her

Spild ikke tid på at komme til at snakke med den rigtige.
Send din e-mail eller dit nummer til os, så kontakter vi dig med mere information:
 

Vi er arbejdsgiver- og brancheorganisation for vvs-, el- og industrivirksomheder på metalområdet. Læs mere om fordelene ved medlemskab her.