Studenterhue

Det gode håndværk - længe leve

I mange år har det knebet med at give det gode håndværk den plads, det fortjener i folks bevidsthed. Håndværket har nærmest været henvist til skammekrogen. Selvfølgelig er man altid glad for, at kunne ringe til en VVS’er, en elektriker eller en tømrer, når man står og skal have noget ordnet, men når det drejer sig om håndværksuddannelserne har forældre, forældrenes børn og børnenes uddannelsesinstitutioner meldt hus forbi. Håndværket har vi folk til.

Erhvervsuddannelserne er nærmest blevet glemt. Under 20 procent af en ungdomsårgang har ønsket sig en erhvervsuddannelse de senere år, mens svimlende mange unge har valgt gymnasievejen.

Gymnasievejen har ledt mange unge i retning af en mere abstrakt tilværelse ved hæve-sænkebordet.  Mange føler sig skuffede, efter at et nærmest ureflekteret ræs på toppen af den videregående uddannelsesbølge er endt bag vinduet med en begrænset udsigt til verden udenfor - og med begrænsede muligheder for selvrealisering og tilfredsstillelse i arbejdslivet indenfor.

Men der er tegn på ændringer i tiden. Noget tyder på, at håndværket og håndværksuddannelserne står over for en renæssance. Det er inden for mange håndværksfag, at hånd og ånd, så at sige, går hånd i hånd. Det er her den unge har mulighed for at opleve sig selv virke på en måde, som man fra naturens hånd er skabt til at virke. Her oplever de at komme helt ud til kanten inden for ide, tænkning, formgivning og endelig realisering af et produkt. Det er her, at man som menneske kan opleve tilfredsstillelsen ved samspillet mellem intellektuel og fysisk aktivitet.

Efterskolerne er fantastisk gode til at opfange tendenser i tiden og efterfølgende udvikle undervisningstilbud, der rammer tidens klang. Efterskolerne har derfor været i gang flere år med at tilbyde håndværkerlinjer på lige fod med teater-, idræts- og musiklinjer. Disse tilbud har vist sig at kunne tiltrække de unge. Selv visse af de fremmeste folkeskoler har set alvoren og nødvendigheden af at tilbyde læringsforløb, der henvender sig til det hele menneske. Man vil kort sagt hamre, save, file, bage og smage noget mere, hvilket er fantastisk positivt. Lad os derfor håbe, at den tendens får endnu mere opdrift i fremtiden – til gavn for vore børn, unge og alle os andre.

Af Frank Erhardt Andersen, uddannelseskonsulent 

Del

"I sin tid, da jeg læste til installatør, skulle vi lave en fiktiv virksomhed. Vi ringede først til en anden arbejdsgiverorganisation, men de havde ikke "tid" til at hjælpe os. Herefter ringede jeg til Arbejdsgiverne - de kom med det samme, hjalp og svarede på alle de spørgsmål, vi havde. Og så var det jo ikke så svært at vælge, hvor vi skulle melde os ind?"

Læs om medlemskab - klik her
Per Johansen, Ekspres VVS

Kontakt

Morten Ravn Pressemedarbejder
Morten Ravn
Telefon: 2118 0540
mra@arbejdsgiverne.dk