Frank Erhardt Andersen

Frank Andersen

Vasker gymnasierne hænder?

Der er for få unge, som tager en erhvervsuddannelse. Det har gennem længere tid været den virkelighed, som vi kendte til. Men med et trylleslag blev den ændret! Tirsdag den 26. maj kunne man på forsiden af Jyllands-Posten nu læse, at "Unge i provinsen føler sig mere tiltrukket af håndværksfagene". Her udtalte formanden for landets gymnasierektorer, Anne-Birgitte Rasmussen, sågar, at man bør nuancere debatten om, at for mange unge vælger gymnasiet.

Man kunne få tanken, at formanden ønsker at købe sig tid og nyde det lidt endnu. Men Anne-Birgitte Rasmussen - det er der slet ikke tid til. Små eller store divergenser i søgemønstret til ungdomsuddannelserne i henholdsvis provinsen og København bør ikke mane til synderligt megen nuancering på problematikken. Vi er stadig nødt til at se på Danmark som én helhed.

Unges amokløb mod gymnasierne er en realitet. Det er også en realitet, at vi kommer til at mangle 30.000 faglærte om blot fem år. Og dem kan gymnasierne næppe være leveringsdygtige i. Så har det ikke den store betydning, at der procentvis er flere i provinsen, som tager en erhvervsuddannelse, når der stadig på landsplan er langt flere, som vælger gymnasiet.

Gymnasierne bygger til og får taxameterpenge ind, men det er vel ikke det, som skal styre udviklingen? De unge bliver ført ved hånden direkte fra 9. klasse og ind i 1. g. Sådan er det bare! Så en artikel som den ovennævnte er blot med til at afspore debatten. For debatten handler om noget langt mere betydningsfuldt. Den handler om at skabe en uddannelsesstruktur, der modsvarer samfundets behov for kompetencer her og nu og i fremtiden. Det handler dybest set om at skabe balance, skabe arbejdspladser og få de unge til at varetage dem. Og det gør vi ikke ved at lulle samfundet og politikerne ind i tanken om, at der er nok unge, som vælger en erhvervsuddannelse.

Af Frank Erhardt Andersen, uddannelseskonsulent