Steen Hoeck Klausen

Følg os her:    

Tag fløjlshandskerne af over for teleselskaberne

I 2010 var det kun 37 procent af byggevirksomhederne, der havde udstyret deres medarbejdere med mobile bredbåndsforbindelser. I 2015 er det tal steget til 91 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Så kan det vist ikke siges mere tydeligt, at mobiltelefoner i dag er blevet et arbejdsredskab, som er lige så naturligt i værktøjskassen som en hammer eller en skruetrækker. Håndværkerne bruger mobiltelefonen til fakturering direkte hos kunden, billeddokumentation, registrering af materialer og videovejledninger.

Det betyder, at en almindelig virksomhed og dets medarbejdere skal have adgang til mobilt bredbånd for at være på højde med konkurrenterne og resten af verden. Desværre oplever mange virksomheder i landområderne et mobilt bredbånd, der er så dårligt, at de må køre rundt i området for at få forbindelse. 

315 af landets 586 postnumre må nøjes med en ringe dækningsgrad for det mobile bredbånd. Det viser en kortlægning fra Erhvervsstyrelsen. Ser man på landet generelt, er det 2,1 millioner danskere, der dagligt bruger deres mobiltelefon til internetadgang. Derfor er det indlysende, at virksomheder der befinder sig i konkurrenceforhold ikke kan holde til at være koblet af. 

Hertil kommer virksomheder i landområderne, hvor kunderne ikke engang kan komme igennem på telefonen. Skal man bare acceptere det? Tidligere på året tog en borger sagen i egen hånd og købte en signalforstærker. De er lovlige at købe, men må ikke bruges uden teleselskabernes tilladelse. Den havde borgeren ikke og blev stillet overfor en bøde på 10.000 kr. Andre er gået mere dialogbaseret til værks. Ni fynske kommuner er gået sammen om at aftale en fælles mobilpolitik for at gøre det nemmere for teleselskaberne at forbedre dækningen på Fyn. 

Dialog er ofte vejen frem. Men for industrien er tiden efterhånden løbet fra, at være så ærbødig overfor teleselskaberne. Er det ikke på høje tid, at der bliver stillet nogle anderledes håndfaste krav? Man kunne jo fra politisk side begynde at debattere en forsyningspligt for mobilselskaberne på samme måde, som man har forsyningspligt på vand, el og stationære telefoner. Vil et selskab tjene penge på at levere en ydelse, er det også forpligtiget til at levere i tyndt befolkede områder.
 
Det handler om at tage borgere og virksomheder i udkantsdanmark alvorligt. Mange mindre virksomheder i landområderne har både en idérighed og eksport, som nok ville komme bag på mange i hovedstaden. Men de kæmper en hård kamp. Fra centralt hold glemmer man nemlig ofte, at virksomheder med højest ni ansatte udgør 25 procent af det danske erhvervslivs samlede omsætning. Mange af de virksomheder ligger i landområderne. De skal have en mobildækning, som stiller dem i en fair konkurrencemæssig situation, hvis de skal kunne vækste og udvikle sig.

Af Steen Hoeck Klausen, branchechef