Lise Daldorph

Store virksomheder pudser glorien - og ser den anden vej

Jeg var den anden dag på besøg i en virksomhed med otte-ti ansatte, der fremstiller produkter i rustfrit stål og lever af underleverandørsarbejde til større virksomheder. På det seneste har de udvidet kompetencerne til også at kunne klare opgaver inden for jern og plast. Ejeren har drevet virksomheden i mange år og har gennem tiden haft nogle gode solide kunder. Dem har han stadigvæk, men de lægger nu kun en femtedel af opgaverne hos ham - resten er outsourcet. 

Undervejs i besøget kom vi omkring CSR-politik, der handler virksomheders etik og sociale ansvarlighed. Virksomhedsejeren havde lagt mærke til, at mange af de store virksomheder ofte gør en dyd ud af at signalere i offentligheden, hvor højt de vægter medarbejderpleje, hvilken miljøpolitik de fører eller hvor mange penge de donerer til en gangbro til klokkefrøer. Men hvad med underleverandørpolitikken? – hvordan ser den egentlig ud? Hvordan behandler de deres uundværlige samarbejdspartnere? - de danske underleverandører.
 
Jeg mener, at han har en pointe. Der er alt for mange store virksomheder, der ikke behandler underleverandørerne ordentlig. Det er handler ikke kun om manglende ordrer. Ofte bliver de også brugt som banker, når de større virksomheder presser dem til at acceptere lange betalingsfrister på mange måneder. Protesterer underleverandørerne, er tilbagemeldingen konsekvent, at sådan er deres politik. Der er ingen forståelse for, at det i forvejen kan være svært for underleverandørerne at finansiere den daglige drift, især hvis man samtidig skal være bank for store virksomheder. 

Jeg mener, at det ville være passende, at virksomheder, der bryster sig med at have samvittigheden i orden, samtidig redegjorde for, hvordan de passer på de danske underleverandører. Det handler tilsammen om rigtig mange arbejdspladser og ansattes arbejdsvilkår. For faktum er jo, at mange store virksomheder egentlig ikke kan undvære de danske underleverandører. De må igen og igen springe til, når outsourcinglandende svigter ved eksempelvis ikke at overholde kvalitetskrav, fleksibilitet eller leveringstid - vigtige parametre i alle produktioner. 

Det ville være spændende, at høre en del større virksomheders redegørelse for, hvordan de selv mener, at de bidrager til hele værdikæden. Gang på gang viser det sig endda, at outsourcing er en dårligere løsning, da det ofte bliver dyrere i sidste ende på grund af fejl og mangler i leverancen. Og gevinsten er i virkeligheden ofte ganske begrænset. 

Hvis de store virksomheder gerne vil vise, at de er deres ansvar bevidst, så start dog med at anlægge en anstændig produktionspolitik. Der er virkelig plads til forbedringer i ansvarligheden overfor deres danske underleverandører, men også i forhold til arbejdsvilkårene i outsourcingslandene. I nogle af outsourcingslandene, som eksempelvis Indien, er forholdene for de ansatte så kummerlige, at det er pinligt, at vi som danskere, ser igennem fingere med det. Blot for at kunne spare lidt på produktionen med den konsekvens, at man samtidig lukker mange af vores egne danske underleverandører ned. Det ville der for alvor være noget socialt ansvarlighed i at tage fat på.

Af Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering