Jani Lykke Methmann

Prøvekrav må ikke betyde ringere undervisning

I den kommende tid skal 20.000 danske unge til optagelsesprøve på en erhvervsuddannelse, fordi de ikke har karakteren 2 i dansk og matematik. Det har et politisk flertal på Christiansborg besluttet. Desværre havner regningen for de mange optagelsesprøver på erhvervsskolernes bord - i alt 10 millioner kroner. 

De penge kan skolerne kun hente blandt midlerne til undervisning. Og det ærgrer forståelig nok erhvervsskolerne. Målet med reformen af erhvervsskolerne er at hæve kvaliteten af uddannelserne. Og her bliver resultatet i stedet ringere undervisning. 

Direktøren i Danske Erhvervsskoler har udtalt, at de jo ikke kan aflønne lærerne med et smil alene. Han påpeger det absurde i, at de skal betale for en opgave, som burde være blevet løst i folkeskolen. Hertil kommer udsigten til et eventuelt fald i indtægter i form af færre elever på grund af de skærpede adgangskrav. 

I Arbejdsgiverne er vi tilhængere af adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Men det er vigtigt, at man ikke mister målet af syne. Og når hensigten er, at styrke erhvervsuddannelserne, dur det ikke, at man med den anden hånd forringer deres muligheder for at tilrettelægge undervisningen.

Den slags fumleri, har vi ikke har tid til længere. Industrien skriger allerede på mangel på faglært arbejdskraft. Ledigheden blandt eksempelvis metalarbejdere er på landsplan nede på 4 procent og i visse områder helt nede på 2,1 procent. Om fem år vil vi mangle 30.000 faglærte. Derfor skal vi i en rygende fart have gjort det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. Og skal den indsats lykkedes, må man virkelig have skeen i den anden hånd.  

Det har politikerne faktisk også forstået. Det viser uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens (RV) beslutning om, at uddannelserne skal skrues sammen, så de bedre passer til erhvervslivets behov. Man vil ikke længere uddanne i hobetal til arbejdsløshed indenfor visse studier, mens industrien mangler folk. Derfor reducerer man antallet af pladser på studier, hvor ledigheden er for høj. Og giver mulighed for at øge antallet på studier med bedre jobmuligheder.
 
Samtidig har undervisningsminister Christine Antorini (S) sammen med regeringen besluttet at afsætte 150 millioner kroner til nyt udstyr på landets erhvervsskoler.  Så man er altså i fuld gang. Derfor er det også så ærgerligt, hvis man snubler på målstregen. Skal indsatsen med erhvervsskolerne lykkedes, må man være konsekvent.

Af Jani Lykke Methmann, direktør