Diverse værktøj

Håndværkerfradraget skaber øget beskæftigelse

Så skete det endelig. Håndværkerfradraget kommer tilbage. Den nye regering vedtog i går aftes at genindføre håndværkerfradraget - den såkaldte BoligJobordning - med tilbagevirkende kraft for hele 2015 og fremadrettet for 2016 og 2017. Det, synes vi, er en rigtig god ide i Arbejdsgiverne. Vi har som organisation kæmpet hårdt for at få Håndværkerfradraget genindført. 

For flere af vores 2.200 medlemsvirksomheder vil det være med til at skabe mere arbejde. Heriblandt virksomheden Hedensted VVS Service A/S, hvor ejeren Jens Palmelund har set frem til håndværkerfradragets tilbagevenden.

 
- At håndværkerfradraget nu kommer tilbage, er en kraftig medvirkende årsag til, at jeg regner med at ansætte to ekstra mand, fortæller Jens Palmelund.    

Derudover hæfter Arbejdsgiverne sig positivt ved, at der er bliver sat et grønt fingeraftryk på fradraget fra 2016, hvor 12.000 kr. af de 18.000 kr. skal bruges på energivenlige investeringer. Det kan vi kun bifalde i Arbejdsgiverne. Her ser vi gerne, at håndværkerfradraget også bruges til at sætte skub i energivenlige investeringer i privatboligerne. 

- Potentialet er stort. 554.000 danskere benyttede sig sidste år af ordningen til en række forskellige formål. Det er rigtig klogt samtidig at dreje den massive interesse 
i en grønnere retning, siger Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne.