Ung mand på skolebænken

Nu sælger vi alle fordelene ved erhvervsuddannelserne

Tallene er kommet for optaget på de videregående uddannelser. Og der er både godt og dårligt nyt for byggeriet. For flere af de fynske bygningsuddannelser på Erhvervsakademiet Lillebælt ser det rigtig godt ud. Uddannelsen til bygningskonstruktør har optaget det største antal nogensinde. Og uddannelserne installatør og energiteknolog stormer frem med henholdsvis 59 og 60 procent. 

Man har på skolerne længe ikke kunne imødekomme virksomhedernes behov for installatører. Men nu virker det som om, at udsigten til en startløn på 30.000 kr. om måneden og sikker beskæftigelse er trængt ind hos de unge. 

Det er utrolig glædeligt, men egentlig ikke særlig overraskende. Man har længe manglet at få formidlet til de unge, at man med mange erhvervsuddannelser faktisk kan forvente en god indtægt og sikre udsigter til beskæftigelse - og det er som bekendt mere end mange andre uddannelser kan love. Det budskab er vigtigt. 

De unge skal høre om alle de positive ting, der er forbundet med erhvervsuddannelserne. Og her hjælpes man på vej af, at det for tiden buldrer frem med store byggeprojekter. Set i det lys bliver fordelene ved erhvervsuddannelserne helt tydelige og konkrete. Hvem vil ikke gerne være del af en succes? Det skal vi også bare huske, når udsynet sommetider drukner i negative historier om mangel på praktikpladser og nedslidt udstyr. Hvem har lyst til at være del af en fiasko?      

Det er dog ikke alle steder i landet, at man glæder sig. Tallene svinger nemlig en del geografisk. I Nordjylland har kun tre søgt vvs-installatør. På Erhvervsakademi Dania har kun tre søgt el-installatør og kun syv vvs-installatør. Det er også et problem, at der er så mange forskellige uddannelser. Hverken de unge eller virksomhederne kan se forskel på dem, mener flere eksperter. 

Andre taler om, at det ikke er indholdet i uddannelserne, der overlapper hinanden. At der stadig skal være mulighed for at specialisere sig i en særlig retning indenfor en studieretning. De taler om, at det mere handler om, at institutionerne kappes om de unge og derfor kommer med titler, som skal lyde nye og moderne. Derfor har samme uddannelse forskellige navne på forskellige uddannelsesinstitutioner. 

Måske uddannelserne i Nordjylland skulle lade sig inspirere og give deres uddannelser mere tillokkende navne. Det er nok næppe vejen at gå. Men vi kan da i hvert fald konkludere, at samme uddannelse ikke har samme appel til de unge forskellige steder i landet. Det kunne man måske tage til efterretning på skolerne.

Af Finn Kyed, udviklingschef

Følg os her: