Industrien

Når intelligente løsninger bliver ubegavede

Elektrikeren bliver sorteper, når ingeniørerne ikke har projekteret de intelligente løsninger tilstrækkeligt. 

Snakken om intelligente løsninger er snart på alles læber - og med god grund. Der er mange penge at spare på energiforbruget og gode muligheder for totalstyring. Men der er også en tendens til, at man ikke får tænkt det ordentligt igennem ved de store projekter. Det skyldes, at ingeniørerne sjældent har den dybe dialog med slutbrugeren eller bygherren og derfor ikke udnytter teknologiens fulde potentiale. 

Det er svært for den enkelte installatør at komme i dialog med slutbrugeren. Derefter står man ofte med en halv løsning. Som når varme og ventilation kører separat. Eller lys og markiser. Det er der sjældent ret meget intelligent i. Det er særlig ærgerligt, når der er tale om et dynamisk hus, hvor man jævnligt tilpasser rum efter firmaets udvikling. Og dem er der mange af.

Det er min fornemmelse, at ingeniørernes ikke prioriterer intelligente installationer højt nok. De afsætter ikke tilstrækkelig tid, og det resulterer ofte i mangelfulde elprojekter. Det optimale var, at slutbrugeren fik fremlagt og grundigt forklaret alle de driftsoptimeringer, man kan lave med intelligente installationer.

Ofte bunder det i, at der ikke er afsat penge til projektering. Ingeniøren er derfor presset i pris og får ikke penge for at lave den større løsning. Derfor forklarer han ikke bygherren det fulde potentiale. Det sparer man lidt penge ved på den korte bane. Men man taber meget på den lange bane. Der er behov for at alle parter tænker i helhedsløsninger og totaløkonomi.   

Eksempelvis ser man ofte på de store offentlige byggeprojekter, eksempelvis indenfor psykiatrien, at der ikke afsættes ressourcer til at få en gennemført helhedsløsninger for intelligente installationer. De kræver nemlig, at ingeniørerne har taget den tværfaglige projektering og alle de intelligente installationer med. Og der er meget at tage højde for. DALI-lysstyring, RGB-belysning, censorstyring, klimaskald, solcelleanlæg, jordvarme, ventilation, køleanlæg, varmestyring, brandventilation, automatiske brandalarmer, tyverialarmer, kameraovervågning og adgangskontrolanlæg. 

Er der ikke taget højde for de ting, bliver elektrikeren sorteper, når projekteringsrollen lander hos ham uden at han får penge for arbejdet. Samtidig forsvinder hans mulighed for at planlægge en effektiv arbejdsdag. Og hvem betaler for det?

Af Jan Hvidholm, virksomhedskonsulent

Følg os her: