EU flag

Retsforbeholdet: Hvad betyder et 'Ja'?

Den 3. december skal vi til stemmeurnerne. Vi skal stemme om, hvorvidt EU-retsforbeholdet skal omdannes til en tilvalgsordning. Bliver det et ’Ja’, bliver det nemmere at inddrive gæld på tværs af EU-grænser.

Stemmer vi ’Ja’ den 3. december, omdannes Danmarks nuværende EU-retsforbehold til en tilvalgsordning. Hermed tilslutter vi os 22 nye retsakter, dvs. juridisk bindende beslutninger, som vi i dag står uden for. Men vi vil stadigvæk være uden for ti retsakter, heriblandt EU’s fælles asyl- og indvandringspolitik.

”For virksomhederne betyder det, at det bliver nemmere, hurtigere og billigere at inddrive gæld på tværs af grænserne. Det skyldes, at de små og mellemstore virksomheder får adgang til enkle og letgenkendelige procedurer, hvis de har brug for hjælp til at inddrive gæld i andre EU-lande. Og det kan måske ligefrem styrke de mindre virksomheders lyst til at lave forretninger i andre EU-lande”, siger Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent og jurist i Håndværksrådet.

Ifølge Håndværksrådets jurister er det især to af de 22 nye retsakter, der vil have positiv betydning for Danmarks små og mellemstore virksomheder, når de handler med andre EU-lande. Det drejer sig om retsakterne Betalingspåkravsforordningen og Småkravsforordningen. 

Pengekrav på tværs af EU-grænser

Betalingspåkravsforordningen går i sin enkelthed ud på at forenkle inddrivelsen af ubestridte pengekrav på tværs af EU-grænser.

”Har en dansk virksomhed for eksempel solgt for 130.000 kr. til en tysk kunde, som får varerne, men aldrig betaler for dem, kan den danske virksomhed med Betalingspåkravsforordningen indgive et betalingspåkrav til en tysk domsstol. Domstolen behandler så sagen, og er der ikke er indsigelser fra den tyske kunde, erklærer domstolen, at kravet kan fuldbyrdes.

I dag skal den danske virksomhed i eksemplet både anlægge en retssag, afvente dommen, afvente om kunden anker sagen, selv indgive sagen videre i fogedretten i Tyskland og måske have en tysk advokat til at stå for hele sagen. Med andre ord, så slipper man for en masse administrative mellemregninger med Betalingspåkravsforordningen”, forklarer Jeppe Rosenmejer.

Inddriv polsk smågæld fra Danmark

Småkravsforordningen går ud på at forenkle og fremskynde behandlinger af tvister på højst 2000 euro på tværs af EU-grænser. Beløbsgrænsen er i skrivende stund ved at blive forhøjet til 10.000 euro.

”Lad os tage et eksempel. Et dansk firma har forudbetalt en polsk leverandør for et mindre parti galvaniseret stålplader. Ved leveringen opdager det danske firma, at der er en revne i ti af pladerne. Firmaet kontakter leverandøren og vil have nogle af pengene tilbage, men det vil den polske leverandør ikke gå med til, da han mener, at skaden er sket efter leveringstidspunktet.

Da tvisten omhandler et krav på mindre end 2000 euro, kan sagen behandles på et såkaldt skriftligt grundlag. Det betyder, at det danske firma kan nøjes med at skrive frem og tilbage med domstolen. I dag afsluttes lignende sager typisk med en mundtlig procedure, hvor det danske firma ville være nødt til at møde op i den polske ret og bekoste en polsk advokat”, siger Jeppe Rosenmejer.

Indefrysning af penge på kontoen

Ifølge Håndværksrådets jurister er Kontosikringsforordningen også en interessant retsakt for små og mellemstore virksomheder.
Kontosikringsforordningen har til formål at lette gældsinddrivelse på tværs af EU-grænser ved at sikre bankindeståender i EU-lande, så skyldneren ikke kan flytte eller hæve værdierne, før den endelige dom er faldet.

”Køber en dansk engrosvirksomhed svejsetråde fra en fast leverandør i Frankrig, som pludselig ikke levere varerne, selvom de er blevet betalt, kan den danske virksomhed med Kontosikringsforordningen gå til domstolen med kravet. Vurderer domstolen, at der er en risiko for at leverandøren tømmer sin bankkonto, kan domstolen indefryse pengene, uanset hvilket EU-land bankkontoen har hjemme.  Værdierne kan først tages ud af bankkontoen, når den endelig dom er faldet, og den danske virksomhed har fået sit tilgodehavende tilbage. I dag er det kun offentlige myndigheder, der kan indefryse penge på en konto og kun i sit eget land”, siger Jeppe Rosenmejer.

Af Heidi Juul Petersen, kommunikationskonsulent i Håndværksrådet

Vil du vide om afstemningen?

Vil du vide mere om afstemningen den 3. december, så besøg Håndværksrådet på HVR.dk. Er du medlem af Arbejdsgiverne, er du også velkommen til at kontakte Håndværksrådets jurister på 3393 2000.

Følg os her: