Fleming Frederiksen

Fleming Frederiksen, formand

Godt arbejde, fru minister

Så gik der et lys op for det politiske Danmark. Regeringen vil afsætte 150 millioner kroner til nyt udstyr på landets erhvervsskoler. Det er vi rigtig glade for i Arbejdsgiverne. Pengene falder på et tørt sted. Skal man løfte erhvervsuddannelsernes image dur det ikke med ikke-tidssvarende og nedslidt udstyr. Rent praktisk kan vi i øvrigt ikke uddanne fremtidens håndværkere på fortidens materiel. Og industrien skriger jo på arbejdskraft.

Forslaget er en del af regeringens vækstudspil. Om det stadig står ved magt på den anden side af et folketingsvalg, vides ikke. Men bliver det med Lars Løkke i statsministerstolen, vil holdningen sikkert være den samme. At vi kommer til at mangle 30.000 faglærte om bare fem år, smager nok lidt beskt på tungen for alle politikere uanset partifarve.

Det er fremtidsudsigterne. Så er der virkeligheden allerede i dag. Industrien kan ikke finde nok kvalificeret arbejdskraft. Der er nærmest ikke flere at ansætte. Ifølge Børsen er der 2.196 jobopslag, som er direkte rettet mod industri og byggeri. Til sammenligning er der eksempelvis i Ringkøbing-Skjern Kommune kun registeret 46 ledige metalarbejdere. Og det er i en kommune, hvor 12 procent er direkte beskæftiget i metalindustrien.     

Derfor er det rigtig godt, at man tager skeen i den anden hånd nu, og får givet erhvervsuddannelserne et løft. Men hvor meget er 150 millioner kroner egentlig? Ja, det svarer til budgettet for en halv erhvervsskole. Der er omkring 300 erhvervsskoler i Danmark, når man tæller alle afdelingerne med selvstændige adresser med. På den led lyder det måske ikke af meget. Men det er alligevel 500.000 kroner til hver. Det kan man faktisk få en del udstyr for. Særligt når ikke alle erhvervsuddannelsers udstyr er lige omkostningstungt.

Jeg håber, at både de fag som retter sig mod industrien og byggeriet får et gevaldigt løft. Industriteknikere, smede og installatører. Særligt industriteknikkerne kunne bruge nogle CNC-maskiner, der jo typisk koster mellem en halv og hel million kroner – det er for ikkefagkyndige en computerstyret drejebænk, der kan massefremstille komplekse metaldele. Kom man op på niveau med dem på skolerne, ville det give mulighed for at uddanne flere industriteknikere, som vi har hårdt brug for. I 2011-2013 gik 1.627 industriteknikere på pension. I samme periode blev kun 756 udlært.           

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har udtalt, at et løft af teknologiniveauet ikke kun vil få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Det vil også skaffe flere praktikpladser, fordi det vil være mere attraktivt for virksomhederne at ansætte lærlinge, der er uddannet med tidssvarende udstyr. Det har hun jo fuldstændig ret i. Godt arbejde, Antorini.

Af Fleming Frederiksen, formand