Jani Lykke Methmann

Produktionsdanmark har også brug for gode hoveder

Det skal være lysten og evnerne, der afgør hvilken uddannelse, man får. Men passer vi ikke på, bliver det snart i højere grad karaktererne, der afgør det. Man har netop indført et karakterkrav på to i dansk og matematik til erhvervsskolerne. Men flere politikere lægger samtidig op til et højere karaktergennemsnit til gymnasiet. Dermed bliver det i højere grad karakterne, der former uddannelsesvalget.
 
Man skal ikke sende unge på erhvervsskole, som ikke har interesse for at lære et håndværk, men som bare ikke kunne blive andet. Erhvervslivet har brug for dygtige håndværkere - på samme måde, som man har brug for dygtige økonomer andre steder i samfundet. Derfor skal erhvervsskoler og gymnasier have samme adgangskrav.

Dybest set bunder politikernes betragtning i et gammeldags uddannelsessnobberi, hvor man betragter det som finere at vælge en rent boglig uddannelse end en erhvervsuddannelse. Og det er egentlig noget misforstået sludder, hvis man tænker det helt til bunds. Med en håndværksuddannelse er man sikker på beskæftigelse - det er mere, end hvad mange andre uddannelser kan prale af. 

Derudover har man gode muligheder for at starte sit eget og blive herre i eget hus. Endelig er der mulighed for at læse videre og uddanne sig til eksempelvis ingeniør. Og de ingeniører, der samtidig kommer med en håndværksmæssig forståelse, er i ret høj kurs i mange virksomheder. Hvorfor skulle det være ringere end den rent boglige vej? Her skal der stå en helt anden stolthed omkring at blive en dygtig håndværker.    

De elever på de videregående uddannelser, der er startet med en erhvervsuddannelse og efterfølgende læser videre, har i øvrigt et lavere frafald. Måske fordi de på et tidligt tidspunkt er blevet modnet af at være i tættere kontakt med erhvervslivet som lærlinge end de unge på gymnasiet, kunne man gætte på. 

En erhvervsuddannelse er på mange måder en god start på en karriere. Den anerkendelse kunne godt være mere tydelig. Man gør i hvert fald alt, hvad man kan for at sende de mest motiverede den boglige vej. Og det kan da kun være fordi, at man ikke har tilstrækkelig kendskab til virkeligheden. Sagen er jo den, at vi kommer til at mangle 30.000 håndværkere om bare fem år. At industrien mangler faglærte i en grad, så mangel på arbejdskraft flere steder i landet er en direkte stopklods for vækst. Der er simpelthen gode virksomheder her i landet, der lader ordrer gå til udlandet, fordi de ikke kan skaffe medarbejderne til at udføre arbejdet. Der mangler smede, industriteknikere, automatikteknikere, værktøjsmagere og mange andre faglærte. 

De unge vælger i stedet gymnasiet, og det er ikke så mærkeligt, når man sender et signal om, at det er bedre og finere end en erhvervsskole. Det er netop sådan en tankegang, visse politikere sætter en tyk fed streg under, når de går efter et højere adgangskrav til gymnasiet end erhvervsskolerne. Det er absolut ikke det produktionsdanmark har brug for. Der hvor man skaber mange af de værdier, som landets velfærd er bygget op på baggrund af. 

Forskellige uddannelser kræver selvfølgelig forskellige kompetencer. Man kan ikke blive fysiker, hvis man ikke kan regne. Men jeg synes, at det er ærgerligt og unødvendigt, at man stirrer sig blind på karakterer, og lader dem være det afgørende. Derudover kan man i langt højere grad lade tingene komme an på en prøve. 

Det har man jo gjort i mange år på journalistuddannelserne. Man er også begyndt på det på arkitektskolerne. Man tester, hvad den unge egentlig har af flair for det pågældende fag. For hvad tæller det, at man har tårnhøje karakterer i kemi og biologi, hvis man ingen kreativ sans eller rumlig forståelse har?

Der bør det i langt højere grad være de unges evner og lyst, der afgør, hvor de havner henne. I stedet for automatisk at sende dem med de bedste karakterer på gymnasiet, og skabe størst mulig prestige omkring det valg. Det kan produktionsdanmark ikke være tjent med og dermed heller ikke resten af samfundet.

Af Jani Lykke Methmann, direktør

Følg os her: