Hanne Nylev, regionsformand for Region Syd

Akademikere og faglærte er hinandens forudsætninger

I dag vælger 74 procent af de unge gymnasiet. Det er et stort problem, når der mangler arbejdskraft i industrien. Og egentlig ærgerligt, når der faktisk er mange fordele ved at vælge en erhvervsuddannelse. Vælger man en erhvervsuddannelse, har man gode muligheder for beskæftigelse og gode muligheder for at starte sit eget og endelig kan man også senere læse videre.

Håndværkere kan efter et étårigt kursus læse til ingeniør og gennemfører i gennemsnit på normeret tid. Det er ret pænt og hænger muligvis sammen med, at håndværkere ikke bare skifter arbejdstøjet ud med lommeregneren. De skifter også en fast månedsløn ud med SU. Derfor ser de uddannelsen som en investering og går måske derfor mere målrettet igennem studiet. 

Alligevel er der en afgrundsdyb kløft mellem håndværksfag og akademiske fag. Det skyldes et gammeldags uddannelsessnobberi, som ikke har meget med virkeligheden at gøre. I virksomhederne er akademikere og faglærte hinandens forudsætninger. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser da også, at der følger 1,7 faglært eller ufaglært med, når en virksomhed ansætter sin første akademiker. Samtidig er det de faglærte, der sikrer, at der er overhovedet et produkt at afsætte. De to faggrupper er således ofte hinandens forudsætninger.

Derfor burde man overveje, om man ikke kunne lære mere af hinanden. Eksempelvis har mange nyuddannede akademikere svært ved at finde fodfæste, mens faglærte efter endt uddannelse hurtigt er afsat. En afgørende forskel er, at faglærtes teoretiske viden under uddannelsen konsekvent bliver prøvet af ude i virksomhederne.
 
Uddannelses- og Forskningsministeriet, som styrer universiteterne, kunne lade sig inspirere heraf. Hvorfor ikke lade unge på det akademiske område integrere praktisk læring i de lange universitetsuddannelser? Det ville sikre at arbejdsmarkedet får kandidater, der bedre matcher arbejdsmarkedets behov. Omvendt kunne erhvervsuddannelserne godt savne et teoretisk kompetenceløft fra universiteterne.
 
Et eksempel, hvor man lader håndværk og det rent boglige gå op i en højere enhed, er EUX. Her kombinerer man en erhvervsuddannelse og en studentereksamen. Dermed får den unge både et svendebrev og en studiekompetence til videregående uddannelser. Det har flere nu set fordelene ved. Her har de i år fået dobbelt så mange ansøgere. Men vi har brug for at langt flere følger efter i fremtiden.

Af Hanne Nylev, regionsformand for Region Syd