Manglende mobildækning koster arbejdspladser

Vi har i DS Håndværk & Industri længe forsøgt at gøre opmærksom på problemet med dårlige internetforbindelser i yderområderne. Det er et stort problem for virksomhederne, når de ikke kan regne med noget så selvfølgeligt som en ordentlig internetforbindelse. Det er med til at komplicere en række almindelige arbejdsopgaver og giver helt urimelige konkurrencemæssige udfordringer. 

Mobildækning er også er problem i disse områder - også til stor gene for erhvervslivet. Mobiltelefonen er i dag et arbejdsredskab, og virksomhederne går glip af ordrer og opgaver, når kunderne ikke kan komme igennem. Eksempelvis er mange håndværkere udearbejdende, og derfor er det afgørende, at man har en ordentlig mobilforbindelse. Senest blev alvoren endnu tydeligere, da en brand på Tunø nær havde udviklet sig, fordi mobildækningen ikke var god nok til et opkald til brandvæsenet.      

Derfor hilser vi det velkommen, at Dansk Folkepartis landdistriktsordfører Mette Hjertmind Dencker nu kræver, at ordentlig mobildækning bliver omfattet af den generelle forsyningspligt. På samme måde som der gælder en forsyningspligt i forhold til elforsyning og fastnettelefoner. Mange danskere har i dag ikke fastnettelefon, og derfor er det måske en god ide at udvide forsyningspligten med mobildækning. Man kan jo spørge, om vi har råd til at lade være?    

I sidste ende handler det om arbejdspladser. Dem er der i forvejen ikke for mange af i yderområderne, og hvis virksomhederne skal kunne leve op til målsætninger om udvikling, konkurrence og innovation og alle de andre plusord, som skiftende regeringer bryster sig af at være så optaget af, så er mobil og internetdækning faktisk et minimumskrav. Men det var måske ikke den del af Danmark, de havde i tankerne?  
  
Vi har netop haft et møde med minister for by-, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S). Han deler vores bekymring. Men han er som bekendt ikke den eneste i regeringen, der har brug for at kende situationens alvor. Regeringen har en målsætning om, at problemet skal være løst senest i 2020. Men det skulle gerne gå lidt hurtigere end det. Ellers vil der til den tid ikke være meget tilbage af en i forvejen hårdt prøvet erhvervsudvikling i yderområderne.

Af erhvervsudviklingschef Steen Hoeck Klausen