Champagne

Der bliver ingen erhvervsfest i provinsen

Sammenhængskraften i det danske samfund kan efterhånden beskrives som en regnvåd avis. Blød, smattet og tæt på at glide midt over. Væksten er centreret omkring hovedstadsområdet og de større byer, mens resten af landet glider længere og længere bagud.

Det er ikke almisser, der efterspørges i disse områder. Man ønsker bare som minimum ikke at blive stillet alt for meget ringere end resten af landet, når man skal drive en forretning.

Det er nemlig sværere at drive forretning i udkantsdanmark end i de større byer. Det er også sværere at drive forretning stort alle andre steder i landet end i hovedstadsområdet. De seneste år har opgørelser vist, at BNP stort set kun stiger i hovedstadsområdet. I udkantsdanmark kan det være svært for en virksomhed bare at sikre sig noget så selvfølgeligt som ordentlige internetforbindelser. 

Tænketanken Kraka fastslår i en ny analyse af bankernes kreditgivning før og efter krisen, at små virksomheder placeret i udkantsdanmark har sværere end andre ved at få lån i banken. Udkantsvirksomhederne fik i 2009 og 2010 bevilget lån hver anden gang, de ansøgte i banken. Hvorimod virksomheder med samme økonomi, som ikke ligger i udkantsdanmark fik grønt lys til låneansøgninger i otte ud af 10 tilfælde. Det er en skævhed, hvor om man kan sige, at hvis ikke virksomhederne kan få kredit og investere, kan de ikke sikre deres fremtid.
 
Tusinder af virksomheder og boliger i landdistrikterne er usælgelige, fordi interesserede købere ikke kan finansiere et køb. Den mangel på kapital er en af hovedårsagerne til affolkningen. Men hvorfor accepterer man bare denne udvikling? Man er nødt til at give virksomheder og beboere i landdistrikterne bedre lånemuligheder. Eksempelvis ved at lempe Finanstilsynets krav om, at banker ikke må låne til køb af ejendomme, der ikke kan sælges til mindst samme pris inden for seks måneder. Den grænse bør som minimum udvides til 12 måneder.

I landdistrikterne betaler man også skat og her bliver en betragtelig del af Danmarks velstand faktisk også skabt af små og mellemstore virksomheder. Derfor tænker mange små selvstændige i disse områder, at de burde kunne forvente en lidt større bevågenhed fra Christiansborg. Men disse budskaber har mange gode debattører de senere år ofte bragt til torvs. Alligevel er der næsten ingenting sket - i øvrigt trods skiftende regeringer. 

I regeringens Vækstplan DK er der afsat 400 millioner kroner til at skabe vækst i landdistrikterne plus nogle nedrivningspuljer og lidt lavere priser til pendlere. Og det er da også noget. Men man får bare ikke arbejdspladser i landdistrikterne af at rive huse ned eller af at gøre det lettere for folk at komme på arbejde i en større by. Det er simpelthen bare ikke godt nok, at ambitionsniveauet for at gøre noget for landdistrikterne er så lavt. Det kan man ikke være bekendt. Det er simpelthen en udansk mangel på solidaritet. Og hvis den slags ikke interesserer én, så er der i øvrigt ingen tvivl om, at det rent samfundsøkonomisk bliver rigtig dyrt en dag, hvis man lader denne udvikling gå planken ud.   

Af erhvervsudviklingschef Steen Hoeck Klausen
Bragt i Berlingske den 29. juli 2014