Jim Stjerne Hansen

Altid hellere en akademiker?

Forestil dig, at der ikke er nogen til at reparere din vandhane, hvis den drypper? Eller skifte det utætte rør i kælderen. Eller lave stålkonstruktionerne til din trappe eller altan. Eller bare at du skal kigge langt efter en håndværker, der har tid inden for den næste måned? Det er måske svært at se for sig, men faktum er, at vi om bare seks år vil mangle 30.000 håndværkere. Det viser de seneste fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

 Det er de skræmmende konsekvenser af, at vi i årevis har underprioriteret erhvervsuddannelserne og sendt så mange unge som muligt i gymnasiet - uanset om de havde interesse og evner for en akademisk uddannelse eller ej. At vi i helt urimelig grad har sat boglig uddannelse over håndværksmæssig uddannelse. Og resultatet kommer vi snart til at mærke. Det er simpel matematik, hvis vi ser på antallet af håndværkere, der går på pension i de kommende år, og antallet af unge, der står parat til at tage over.

Man skulle næsten tro, at det var en gylden regel. Altid hellere en arbejdsløs akademiker end en mand (eller kvinde), der kan skabe med sine hænder. Altid hellere en akademiker end en dygtig håndværker, der kan svejse, konstruere og bygge, og som har gode muligheder for at starte sin egen virksomhed - til glæde for beskæftigelsen. Og til glæde for betalingsbalancen, når han eksporterer sine specialiserede produkter til virksomheder i udlandet. Altid hellere en akademiker?

Den tankegang er desværre ikke bare holdningen i vores uddannelsessystem. Vi har udviklet et generelt uddannelsessnobberi, der bunder i forældede samfundsstrukturer og rene fordomme. Selvfølgelig har vi brug for humanister, jurister, læger og ingeniører - i allerhøjeste grad ? og også i vores virksomheder. Der er ikke noget som helst galt med akademikere. Men vi skal gøre effektivt op med forestillingen om, at de boglige uddannelser til enhver tid er at foretrække.

Uddannelsessnobberiet er nemlig samfundsøkonomisk skadeligt. Ikke bare kommer vi til at mangle erhvervsuddannet arbejdskraft, men 13 procent af de unge vælger efter studentereksamen at sadle om og tage en erhvervsuddannelse. Det er naturligvis godt, at de finder deres rette hylde - men omvejen er et betragteligt ressourcespild. 

Heldigvis viser de seneste tal for optaget på uddannelserne, at det så småt er ved at vende. Særligt i produktionsfagene som industritekniker og smed går det fremad. I de regionale beskæftigelsesudvalg mærker de fremgangen og peger blandt andet på Aarhus Tech, som har haft en stigning i optaget på otte procent på bare et år.

En del unge har altså fået øjnene op for det. Og det kan jeg godt forstå. For der er rigtig gode muligheder, når man tager en erhvervsuddannelse. Både for beskæftigelse, videreuddannelse og muligheder for at starte sit eget. Men der skal meget mere til. Derfor håber jeg, at vi kun har set toppen af isbjerget, hvad angår politisk velvilje til at prioritere og højne prestigen på erhvervsuddannelserne. For det kommer til at kræve en meget større indsats, at vende en supertanker, der i årevis kun har sejlet i én retning.  

Af formand Jim Stjerne Hansen
Bragt i Politiken den 12. juni 2014