Busse

Kampen for at komme tilbage efter ulykken

Arbejdet som beslagsmed er ikke uden risiko. Lone Busse kom for to år siden ud får en alvorlig arbejdsulykke. Siden har det været en lang vej tilbage til arbejdsmarkedet. Hun kommer ikke tilbage på samme niveau, som før ulykken. Men hun er egentlig bare glad for overhovedet at kunne arbejde.

Lone Busse er vokset op med heste. På gården i Bogense havde hun sin egen hest fra hun var tre år gammel. Men det mest spændende var, når beslagsmeden kom forbi. Her tilbragte hun mange timer med at hænge i stalden og iagttage smeden, mens han skoede hestene. Hun holdt af at ride, men det var arbejdet med hestene, der for alvor interesserede hende.

Som 15-årig drømte hun om at blive beslagsmed. I stedet blev hun udlært butiksslagter og nåede at være 20 år på slagteriet i Odense. Da det lukkede dukkede den gamle drøm op igen, og hun startede på grundforløbet på skolen i Ballerup. Herefter stod hun i lære i fire år hos Flemming Christensen fra Fyns Beslagsmed.
 
- Han skånede mig ikke. Han viste virkelig, hvad det gik ud på. Jeg fik tidligt lov til at skoe heste. Det var lange arbejdsdage, og jeg kan stadig huske hvor beskidt, jeg blev. Men jeg nød tilfredsstillelsen ved at komme og gøre en forskel og se resultatet bagefter, fortæller Lone Busse.

Hun var glad for at være hos Fyns Beslagsmed. Men det var i 2011 og finanskrisen kunne bestemt også mærkes blandt beslagsmedene. Skulle hun få noget at lave, var hun nødt til at starte selv. Selvom hun helst ville være fri. Men hendes plejefar Villy Arndal hjalp hende i gang og pludselig var hun selvstændig beslagsmed.

- Det gik okay. Men det var hårdt. Du skal stå til rådighed hele tiden. Jeg havde fået at vide, at de første fem år bare er arbejde. Der skal du bare køre på, og herefter kan du så begynde at vælge mere til og fra, fortæller hun. 

Hun arbejder fire år som beslagsmed og har godt gang i forretningen. Ofte har hun 10-12 kunder om dagen. En dag i april 2015 går det galt. 

Læs hele artiklen i bladet Arbejdsgiverne

Følg os her:    

"Vi blev medlem af Arbejdsgiverne, fordi det er godt at have en forening i ryggen, hvis der opstår problemer. Nogen der står bag ved én. Det handler om at have et bagland, så vi ikke eksempelvis står alene overfor en fagforening."

Læs om medlemskab - klik her
Michael Holgersen, Rustfri Service ApS

Kontakt

Ansvarshavende redaktør
Jan V. Kristensen
Telefon: 2160 6929
jak@arbejdsgiverne.dk