Lars Rahbæk

Lars Rahbæk, direktør i JH Agro

Fra staldservice til eksportvirksomhed

Som et led i sin rejse fra primært at reparere staldinventar til at være en stærk spiller i levering af agro-maskiner, skifter JH Staldservice navn til JH AGRO.

- Vi har en solid kundekreds på markedet for reparation af maskiner og inventar i stalden, men det er ikke i staldservice, vi ser væksten fremover, siger direktør i JH AGRO A/S, Lars Rahbæk. Virksomheden har netop skiftet navn fra JH Staldservice. 

Derimod ligger JH AGROs primære vækstpotentiale i deres to hovedprodukter; et gylleforsuringsanlæg og et automatiseret strøanlæg til stalde. Lars Rahbæk ser store muligheder i strøanlæg:

- Vi tilbyder en ret komplet løsning, som kan fungere til både kvæg, grise og fjerkræ, forklarer han.

 Desuden lancerer virksomheden i disse dage et nyt styringssystem, så skinnerne i staldloftet, som strømaskinerne kører på, kan have flere maskiner i gang samtidigt.

- Det betyder, at én maskine kan strø foder, mens en anden kan fordele strøelse i stalden samtidigt, fortæller Lars Rahbæk.

Britisk modernisering gavner JH AGRO

Virksomheden har især store forventninger til det tyske og britiske marked. I England ønsker regeringen at modernisere den forældede landbrugssektor. Derfor er der i øjeblikket gode støttemuligheder til effektive og miljørigtige anlæg og maskinløsninger. JH AGROs produkter passer perfekt ind i det system. 

- I øjeblikket giver vi tilbud i England og Irland hver uge, fortæller Lars Rahbeæk.

Han understreger dog, at det ikke betyder, at JH AGRO vil stoppe med at fungere som staldservicevirksomhed. 

- Vi vil gerne opretholde vores gode kundekreds. De mange servicebesøg i staldene bidrager også med den knowhow, som gør os i stand til at udvikle nye og eksisterende produkter.

 JH AGRO har under navnet JH Staldservice eksisteret siden 1983, hvor Jørgen Hyldgaard startede virksomheden. Efter en konkurs i slutningen af 2016 kom en stærk lokal investor på banen, så virksomheden kunne bevares. Der er i dag 25 ansatte og virksomheden har sit hovedkontor i Holstebro.

Læs mere om JH Agros rejse i
Magasinet Arbejdsgiverne her

Følg os her:    

"Vi er rigtigt glade for at have vores forsikringer gennem Arbejdsgiverne. Dækningerne i aftalen er meget fordelagtige, og det er besparelsen også."

Læs om medlemskab - klik her
Leif Frisk, Smedager Smede- og Maskinforretning

Kontakt

Ansvarshavende redaktør
Jan V. Kristensen
Telefon: 2160 6929
jak@arbejdsgiverne.dk