Ung mand på skolebænken

Vi vil fremtidens arbejdskraft

Arbejdsgiverne tager ansvar! Ved organisationens landsgeneralforsamling 2015 var der opbakning til, at vi i år 2020 har 10% lærlinge i Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Det er et procenttal, som er langt højere, end andre brancheorganisationer har sat sig som mål, men tallet er ikke for ambitiøst.

Håndværks- og industrifagene mangler arbejdskraft – i år 2020 kommer vi til at mangle 30.000 dygtige, faglærte personer. Og en del af løsningen på den problematik er, at der skal flere lærlinge ud i de danske virksomheder. Virksomhedspraktik giver det bedste grundlag for at få maksimalt udbytte af en erhvervsuddannelse og dermed blive en dygtig faglært. Det er de dygtige og kloge hænder, som skal være med til at holde hjulene i gang i den danske vækst.

Derfor vil Arbejdsgiverne ind til år 2020 arbejde målrettet mod, at medlemsvirksomhederne skal tage (flere) lærlinge. Det sker både med tiltag målrettet vores medlemmer og ved generelt at skabe opmærksomhed på lærlinge og erhvervsuddannelser. Tiltagene sker løbende hen mod slutningen af år 2020, men med perioder med et mere øget fokus.

I Arbejdsgiverne er vi allerede gode til at uddanne lærlinge – men vi kan blive endnu bedre.

Del

Kontakt

Uddannelseskonsulent
Frank Andersen
Telefon: 6617 3333
Direkte: 6317 3366
fan@arbejdsgiverne.dk