Interne virksomhedskurser

Hvis du overvejer at afholde et internt virksomhedskursus, kan du her få svar på de fleste spørgsmål. Interne virksomhedskurser er finansieret af bestyrelsen af AL Efteruddannelse og er derfor som udgangspunkt helt gratis at deltage i.

Hvad er et internt virksomhedskursus?

Et internt virksomhedskursus er et kursus, der afholdes på din virksomhed. Du kan eventuelt slå dig sammen med en anden virksomhed for at få det nødvendige deltagerantal, der som regel ligger på 10-12 personer.

Et internt virksomhedskursus skal vare minimum 6 timer pr. dag.

Hvilke kurser tilbydes?

Det er både nuværende og tidligere udbudte kurser, som kan afholdes som interne virksomhedskurser, hvis det er praktisk muligt. Du kan se kursuskataloget på www.aleu.dk.

Vær opmærksom på, at der ved førstehjælpskurser gælder særlige regler for undervisningslokale, gulvplads, temperatur og udluftning – samt max. 16 deltagere.

Endvidere kan det også være kurser, som virksomheden selv finder ekstern kursus-udbyder på. Virksomheden betaler selv, men der kan gives et tilskud ved indsendelse af budget og ansøgning.

Hvad koster det?

Et internt virksomhedskursus er som udgangspunkt gratis. Der er dog nogle ting, som du skal være opmærksom på:

  • Det er kun kurser fra vores kursuskatalog, hvor undervisningen er gratis.
  • Der fremsendes kun deltagermateriale (ringbind, blokke, kuglepenne, bordkort etc.) til det antal kursister, der er godkendt af ALEU
  • Til kurser som virksomheden selv har rekvireret, ydes der et deltagertilskud til den samlede faktura sammen med tilskud til løn (vederlag). Samlet kan det max. udgøre 5.000,- kr. pr. godkendt medarbejder.
  • Det er en betingelse, at minimum 40 % af deltagerne er lønmodtagere og med-lem af enten Dansk Metal, 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet eller Dansk El-Forbund på de kurser, hvor der gives tilskud.
  • Du skal være opmærksom på, at ved interne virksomhedskurser er det din virksomhed, der står for udgifterne til lokaler og forplejning.

Udbetales der vederlag?

Ja, der udbetales vederlag til virksomheden pr. godkendt deltager, da virksomheden skal udbetale fuld løn for at modtage tilskud. Virksomheden modtager en samlet sum, når kurset er afholdt, og alle bilag er modtaget.

Udbetales der befordringsgodtgørelse?

Nej, der udbetales ikke befordringsgodtgørelse, da kurset afholdes på virksomheden.

Kan alle deltage?

Alle i virksomheden kan deltage.

Der kan dog kun udbetales kursusgodtgørelse til medarbejdere, der er organiseret i ét af disse fagforbund: Dansk Metal, Blik & Rør, 3F, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund eller HK. Derudover betales der også kursusgodtgørelse til virksomhedsin-dehavere og øvrige medarbejdere med lederfunktioner.

Organisationerne skal godkende deltagerne inden kursusstart. Derfor skal deltager-listen være indsendt minimum fire uger inden kursusstart. Hvis tidsfristen overskri-des, kan du desværre ikke forvente nogen form for tilskud eller kursusgodtgørelse.

Hvis et kursus varer mere end én dag, skal alle deltagerne fra den første kursusdag også deltage de efterfølgende dage.

Hvornår kan kurset starte?

Kurset skal først godkendes af AL Efteruddannelse. Derfor skal du indsende din forespørgsel om kursus og dato til AL Efteruddannelse senest 1-1½ måned før, du ønsker kursusopstart.

Hvor kan jeg finde flere oplysninger?

Du kan kontakte AL Efteruddannelse ved hjælp af de kontaktoplysninger, som du finder på sidste side. Eller du kan gå ind på hjemmesiden: www.aleu.dk.

Kontakt AL Efteruddannelse

AL Efteruddannelse
Molestien 7
2450 København S
Att. Marianne Feltmann
Telefon: 2287 2126
E-mail: info@aleu.dk

CASE

MarineShaft i Hirtshals spiller på alle tangenter, når det drejer sig om at dygtiggøre de ansatte og få virksomhedens behov til at gå op med medarbejdernes ønsker.

Læs mere i Bladet

Læs om medlemskab - klik her
Bladet Arbejdsgiverne nr. 3 - 2015

Folder om interne virksomhedskurser

Vi har lavet en folder om interne virksomhedskurser, det giver dig et hurtigt overblik.

Find eksempler på kurser her:

Kontakt

Steen Hoeck Klausen

Branchechef, byggeri
Steen Hoeck Klausen
Branchechef, byggeri

Telefon: 6617 3333

Direkte: 6317 3395 
skl@arbejdsgiverne.dk

Kontakt

Branchechef, industri
Mikael Tipsmark
Telefon: 6617 3333
Direkte: 6317 3390
mti@arbejdsgiverne.dk