Frank Andersen

Skal vi ikke prøve bare at uddanne dem, der er brug for?

Læs svar fra Uddannelses- og forskningsministeren nederst på siden.

Der bliver rift om danske ingeniører og bygningskonstruktører. Store infrastrukturopgaver, klimaprojekter, energiomstillinger og øget byggeri som følge af urbaniseringen vil i de kommende år øge efterspørgslen på veluddannet arbejdskraft indenfor det tekniske og konstruktionsmæssige område. 

For de små og mellemstore virksomheder kan det godt være en udfordring. Her må man tænke i nye baner for at få fingrene i talentfulde medarbejdere. Et firma taler om, at de ofte hyrer medarbejdere, som egentlig ikke passer på den efterspurgte kompetenceprofil - eksempelvis geologer. Herefter bruger de så tid og penge på at videreuddanne og omskole dem. Det kan ifølge virksomheden nemt koste over 100.000 kroner at ansætte og omskole en medarbejder. Men reelt har de ikke det store valg.
 
Jeg kan godt forstå virksomhedernes håndtering. Men kan det virkelig være meningen? Ville det ikke være en del nemmere, hvis uddannelsessystemet i højere grad bare uddannede den arbejdskraft, der er brug for? I stedet har man i årevis masseproduceret akademikere med alverdens eksotiske titler uden nogen rigtig skelen til om der efterfølgende var arbejde til dem - som andet end overkvalificerede sekretærer, der sjældent bruger de kompetencer, de har tilegnet sig gennem fem år på universitetet. 

Verden er ved at ændre sig. På de videregående uddannelser ser man en klar tendens til, at de unge nu i højere grad vælger uddannelser, som retter sig mod erhvervslivet og har sikre jobmuligheder - særligt i forhold til byggeriet. Eksempelvis har uddannelsen til bygningskonstruktør på Erhvervsakademiet Lillebælt optaget det højeste antal nogensinde og installatør og energiteknolog er gået frem med 59 og 60 procent.  

Så der er lyspunkter. Men det er langtfra nok. Faktum er, at køen af arbejdsløse akademikere stadig bliver længere. Ledigheden steg i foråret og er på 11.697 på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise er ved at være slut. 28,4 procent af de nyuddannede er stadig ledige et år efter afsluttet uddannelse. Det er en stigning på lidt over 10 procent på et år. Imens bliver der eksempelvis indenfor industrien kun udlært 756 industriteknikere imens 1.627 går på pension, ifølge Dansk Metal.  

Uddannelsessektoren uddanner flere end arbejdsmarkedet kan beskæftige indenfor visse grupper år efter år. Samtidig må de mindre virksomheder gøre alverdens krumspring for at få de folk, de har brug for. Her er der fra politisk hold virkelig plads til forbedringer. I Arbejdsgiverne glæder vi os til at følge hvordan den nye undervisningsminister Esben Lunde Larsen (V) tager fat om problemerne.

Af Frank Erhardt Andersen, uddannelseskonsulent

Svar fra Uddannelses- og forskningsministeren

Den 7. august 2015 svarede Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen på Frank Andersens indlæg i debatten, under titlen "Fra ledighed til lønseddel: Flere regionale uddannelsestilbud"

Del