Industrien

Piger industrien skriger på

Katrine Hansen og Mie Poulsen er to piger, der går imod strømmen og er i lære som henholdsvis smed og automatikteknikker. Traditionelle pigevalg som gymnasiet sagde dem ikke noget. De vil ud og skabe med deres hænder og se ting tage form. Danmark har brug for flere unge, der tænker sådan. Om fem år kommer vi til at mangle 30.000 faglærte. 

- Her får man lov til at være kreativ. Vi er med til at bygge Danmark, fortæller Katrine Hansen begejstret. Hun sidder i sin olieplettede kedeldragt. Fingerne er sorte, men ansigtet lyser af ægte entusiasme, når hun fortæller om arbejdet som smed. Om rusen og følelsen af succes, når hun laver en god svejsning.  

- Jeg er vild med at svejse. Med at bygge noget selv, fortæller hun.

Katrine Hansens passion for smedefaget startede, da hun var med sin far ude og se en boreplatform ved Hirtshals. Her fik hun tanken, at hun ville arbejde offshore. Derefter gik hun i gang med at undersøge, hvilken uddannelse der førte i den retning, og valget faldt på smed. I 8. klasse var hun på en uges brobygning med EUC Lillebælt, og senere fik hun så en læreplads ved ITW Construction Products i Middelfart - en industrivirksomhed med 300 ansatte.   
       
Her viser hun scenevant rundt blandt gaffeltrucks og larmende maskiner og ned til det store smedeværksted, hvor hun plejer at stå. Lyset falder ind af vinduerne øverst i værkstedet, som er fuld af værktøj og maskiner. Bag det mørke svejseforhæng står en stor maskine til at vaske og tørre søm, som hun er ved at reparere.  

Katrine Hansen er 18 år og et år inde i sin uddannelse. En alder, hvor mange unge kun er i gang med en forberedende uddannelse og har en begrænset fornemmelse af arbejdsmarkedet. Katrine indrømmer da også gerne, at det i starten var lidt overvældende, når der var en hasteopgave, og tingene helst skulle køre fejlfrit. Det har hun dog hurtigt vænnet sig til, og planerne rækker nu langt ud i fremtiden. Efter svendebrevet håber hun på at kunne læse videre til maskinmester. Senere venter drømmen om at arbejde offshore og bygge store konstruktioner.

Ved sin side har hun Mie Poulsen, der er i lære som automatikteknikker på tredje år. De fandt hurtigt hinanden i virksomheden og holder sammen, når mændene skal sættes på plads.

Mie Poulsen er en pige, der bare rigtig godt kan lide maskiner. Derfor valgte hun ITW. Her var en del ældre maskiner, som var mere spændende at arbejde med. Samtidig havde de også nye maskiner, og derfor anså hun det for en rigtig god læreplads. Derudover finder hun sig i øvrigt rigtig godt tilpas i jargonen. 

- Jeg kan bedst lide at arbejde sammen med mænd. De kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade, fortæller hun.

Folk udenfor virksomheden bliver dog altid lidt overraskede, når hun fortæller, at hun er i lære som automatikteknikker. Her får hun næsten altid den samme reaktion.

- De kigger på mig, som om de tænker, om det nu kan passe. Først er de lidt skeptiske, og så bagefter synes de, at det er lidt sjovt, fortæller Mie Poulsen. Det generer hende dog ikke det fjerneste. Hun drømmer om at arbejde med robotteknologi og overvejer derfor at uddanne sig videre til maskinmester.
  
Katrine Hansen og Mie Poulsen er begge enige om, hvordan man får flere unge på erhvervsuddannelserne. Det handler om at få de unge ud i virksomhederne. Det kan for eksempel være en uges tid, som man allerede gør flere steder. Katrine Hansen og Mie Poulsen mener, at det sælger sig selv, hvis bare man kommer til at prøve det. Så bliver man hurtig grebet.

- Man skal ud og prøve det. Få det i hænderne. Før jeg gjorde det, ville jeg være dyrlæge, frisør og sådan noget. Men at svejse giver nærmest en rus, fortæller Katrine Hansen. 
     
Frank Erhardt Andersen er uddannelseskonsulent i Arbejdsgiverne. Han mener, at pigerne rammer hovedet på sømmet, når de siger, at de unge skal ud i virksomhederne for at blive tændt. Det kræver dog, at folkeskolen tilbyder undervisning og oplevelser helt fra 1. klasse, der kan medvirke til, at eleverne får øjnene op for den mangfoldighed af muligheder, der er i ungdomsuddannelserne. 

- Der er et meget ensidig fokus på gymnasievejen. Folkeskolen burde skamme sig grundigt, og når den var færdig med det, skulle den se at komme i arbejdstøjet og lave en åben og fordomsfri undervisning og vejledning, der udfordrer og understøtter alle elever i deres valg af ungdomsuddannelse, siger Frank Erhardt Andersen.

Af Morten Ravn

Del