Ledige stillinger

Industrikonsulent søges


Arbejdsgiverne søger:

Industrikonsulent

Arbejdsgiverne er en arbejdsgiver- og brancheforening, som repræsenterer 2.000 håndværk- og industrivirksomheder inden for metalindustrien. Virksomheden hjælper deres medlemmer med faglig og økonomisk rådgivning, efteruddannelse, juridiske spørgsmål og meget mere.

Hovedformålet hos Arbejdsgiverne er at medlemsvirksomhederne får de mest optimale rammer til at drive deres virksomheder inden for. Derfor fokuserer man på høj faglighed, kvalitet og service i interaktionen med medlemmerne. Ydermere, sigter man efter at være sparringspartner, derfor forventes at konsulenterne er i daglig kontakt med medlemmerne enten skriftligt, telefonisk eller ved at aflægge et besøg.  

Stillingen
Du vil som industrikonsulent hos Arbejdsgiverne have kontor i Odense og dele erfaring med 38 kollegaer. Du vil blive virksomhedens ansigt udad til, da du vil sidde sammen med kunden som den rådgivende, lyttende og løsningsorienterede konsulent som du er.

Mere specifikt vil du arbejde med følgende:

  • Servicere medlemmerne gennem rådgivning og virksomhedsbesøg
  • Håndtere medlemmernes hverdagsudfordringer, men også rådgive på tungere områder som eksempelvis strategiudvikling
  • Rådgive nuværende medlemmer om Arbejdsgivernes øvrige ydelser såsom kurser, faglig og juridisk rådgivning
  • Varetage netværks- og kursusaktiviteter samt salgskampagner

Faglige kvalifikationer

  • Du har arbejdet som produktionsansvarlig eller konsulent og haft fokus på produktionsstyring og –optimering, gerne med udspring i industri 4,0
  • Du har et godt kendskab til de generelle udfordringerne hos ejer ledede virksomheder
  • Du har tidligere arbejdet med medlemspleje og relations opbyggende aktiviteter

Personlige kvalifikationer

  • Du holder af at arbejde selvstændigt
  • Du er punktlig og i stand til at overholde deadlines
  • Du er proaktive i din problemløsning 
  • Du er i stand til både at se detaljen men i høj grad også det overordnede billede
  • Du sætter pris på et godt og åbent arbejdsmiljø med en behagelig, positiv og konstruktiv omgangstone
  • Du er lærenem, lyttende, elsker at arbejde med mennesker og forstår værdien i vidensdeling

Du tilbydes
Et spændende og alsidigt job i en organisation med høje ambitioner, hvor du vil få mulighed for at præge udviklingen af dine egne kompetencer, din egen arbejdsplads og hverdag.

Lønnen vil matche dine kompetencer og niveauet i lignende organisationer. Der tilbydes en attraktiv personalepakke, hvor der bliver stillet nødvendige teknologiske hjælpemidler til rådighed.  Du får et unikt netværk med centrale samarbejdspartnere i branchen samt fagligt og tværfagligt samarbejde med dine kollegaer.

Søg stillingen via dette link

Hvis du er klar til at blive fagligt og menneskeligt udfordret, og mener jobbet svarer til dine kvalifikationer og jobønsker, hører vi meget gerne fra dig. Stillingen skal besættes hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat. Vi vil løbende indkalde til samtale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte F10 Human Resource, Bjarne Dahl på 2144 5007

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Med venlig hilsen
Arbejdsgiverne og F10 Human Resource

Læs mere om Arbejdsgiverne her

Skarp jurist til medlemsrådgivning

Arbejdsgiverne søger:

Skarp jurist til medlemsrådgivning

Kan du rådgive vores medlemmer med de store og små juridiske spørgsmål, de sidder med i deres hverdag? Kan du forhandle sager i Arbejdsretten og faglige voldgifter? Og kan du omsætte din juridiske viden til et sprog, så alle kan være med? Så er du måske vores nye jurist.

Arbejdsgiverne søger en jurist til at servicere vores medlemsvirksomheder med generel juridisk rådgivning. Du kommer til at indgå i et juridisk team sammen de øvrige fem ansatte i den juridiske afdeling.

Som jurist hos Arbejdsgiverne får du en central rolle i én af vores kerneydelser til vores medlemmer. Du får en varierende hverdag, hvor du en stor del af tiden er i kontakt med medlemmerne enten via telefonen eller ved møder ude på virksomhederne rundt om i landet.

De faglige arbejdsområder er

  • Ansættelsesret
  • Overenskomstfortolkning
  • Entrepriseret
  • Kontraktret
  • Generelle erhvervsjuridiske spørgsmål

Derudover vil dine arbejdsopgaver også indeholde møder i Arbejdsretten og faglige voldgifter, ekstern undervisning på kurser, artikler om udvalgte juridiske emner til interne og eksterne medier. Du vil selvfølgelig også blive inddraget i projekter på tværs af afdelingerne i huset.

Hvem er du?

Din væsentligste opgave er at servicere vores medlemmer med de juridiske spørgsmål, de måtte have i deres hverdag. Vores medlemmer spænder fra enmandsvirksomheder til virksomheder med over 100 ansatte. Derfor skal du også have en bred, juridisk viden for at kunne hjælpe dem et skridt videre.

Vi forventer, at du

  • er jurist; gerne med erfaring fra organisationsverdenen eller advokatkontor.
  • gerne har erfaring inden for entrepriseret.
  • er selvstændig, fleksibel og kan bevare roen i travle situationer.
  • kan tage initiativ, have overblik og gode forhandlingsevner.
  • kan formulere dig godt både skriftligt og mundtligt.
  • kan samarbejde; både med dine nærmeste kollegaer i afdelingen, men også med resten af huset og de medlemmer, du kommer i kontakt med i løbet af din hverdag.
  • trives med en alsidig hverdag.
  • sætter pris på et godt og åbent arbejdsmiljø med en behagelig, positiv og konstruktiv omgangstone.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Fast arbejdsplads i Arbejdsgivernes hus i Odense.
  • En hverdag med spændende og varierende arbejdsopgaver.
  • Fagligt stærke kollegaer, der kan byde ind med deres kompetencer i forhold til dit arbejde – og som gerne vil trække på dine kompetencer i deres arbejde.
  • Gode arbejdsforhold og kantineordning.
  • Et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø.
  • Gode muligheder for efteruddannelse.
  • Løn efter kvalifikationer.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Arbejdsgiverne er en arbejdsgiver- og brancheorganisation for virksomheder inden for industri og håndværk. Vi har i alt cirka 2.000 medlemsvirksomheder rundt om i landet, og som vi tilbyder en lang række ydelser særligt inden for juridisk og faglig rådgivning, uddannelse og kurser, forsikringer og meget andet.

Kontakt juridisk chef Anne Vibeke Gregersen på telefon 6617 3333, hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere oplysninger.

Send en skriftlig ansøgning med CV på mail til job@arbejdsgiverne.dk med ”Jurist” i emnefeltet. Ansøgningsfristen er den 19. februar 2018.

Kontakt

Arbejdsgiverne
Arbejdsgiverne
Telefon: 6617 3333