Krav til komponenter af stål og aluminium

Virksomheder, der fremstiller komponenter af stål eller aluminium til bl.a. byggeriet, har fået krav til konstruktion og udførelse. Simple konstruktioner har fået simple krav, mens der bliver stillet større krav om planlægning og styring til konstruktioner, hvor der kan være følgevirkninger ved nedbrud.

  • Står du og din virksomhed over for beslutningen om at fortsætte med at have "bygningsstål" som forretningsområde i fremtiden?
  • Eller er I måske allerede gået i gang med en certificeringsproces og har brug for støtte til at komme helt i mål...

Processen er kompliceret, men det kan sagtens lade sig gøre - også for en lille virksomhed.

For at leve op til de nye krav er det nødvendigt, at du har styr på, hvad kvalitetsstyring, udførelsesklasser, eurocodes og kravene til CE-mærkning betyder. 

For at få tilladelse til at CE-mærke, skal virksomheden have indført et kvalitetstyringssystem og være certificeret af et godkendt organ. En kort introduktion til indførelse af kvalitetstyringssystemet er givet under afsnittet "Vejen til certificering og CE-mærkning".

Vejen til certificering og CE-mærkning

Herunder er opstillet en kort oversigt over hvad certificering og CE-mærkning indeholder. Samtidig beskrives omfanget.

  • Valg af udførelsesklasse (EXC1 til EXC4).
    [afspejler sværhedsgrad af arbejdet/opgaven].
  • Valg af metode (1, 2, 3a eller 3b) - (produkt, konstruktionsberegninger, grundlag og design).
    [kaldes deklarationsmetode for CE-mærkning og omhandler dokumentation og ansvar]
  • Udarbejdelse et kvalitetsstyringssystem.
    [omhandlende, hvordan ordre/forespørgsel styres fra modtagelse til færdigt produkt].
  • Indarbejde ovenstående i produktion og administration
  • Svejse- og måleudstyr skal kalibreres.
    [kan virksomheden selv gøre for EXC1 og EXC2].
  • Svejsere skal have godkendt svejsecertifikat, og der er krav om svejsekoordinator.
    [in- eller eksternt].
  • Der skal være WPS.
    [svejseprocedurespecifikationer].
  • Opnåelse af godkendelse af ovenstående ved et akkrediteret certificeringsorgan.
  • Vedligeholde ovenstående, samt modtage lovpligtig kontrol fra certificeringsorganet.

CE-mærkning af de enkelte produkter

  • Produktet skal CE-mærkes.
    [CE-mærket placeres direkte på produkt eller emballage – alternativt henvisning til elektronisk dokumentation på en hjemmeside].
  • Med produktet skal der følge en DoP.
    [ydeevnedeklaration].
  • Dokumentationen, der følger produktet, skal være udført i henhold til ordre/kundekrav.

Det praktiske

Der er tre typer aktører, når det handler om certificering:

  • Dansk Standard står for at sælge internationale standarder,
  • der er der en række aktører, der certificere virksomheder, og
  • der findes en del rådgivere, som hjælper med at opbygge de systemer, der skal certificeres.

Virksomheden kan også selv lave en del af forarbejdet og/eller selve opbygningen af systemet til certificering.

Eurocodes

Ifølge det danske bygningsreglement skal beregninger og konstruktion leve op til europæiske byggenormer. Den europæiske forordning på området "Byggevareforordningen (EU) nr. 305/2011" stiller krav om harmonisering og CE-mærkning af byggevarer og om anvendelse af harmoniserede standarder herunder eurocodes.

Eurocodes DS/EN 1990-serien består af 10 codes fra DS/EN 1990 til DS/EN 1999. Det vil sige, at 1991 er for last, og 1993 er for stålkonstruktioner:

Eurocodeserier
Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner
Eurocode 1 Last
Eurocode 2 Betonkonstruktioner
Eurocode 3 Stålkonstruktioner
Eurocode 4 Kompositkonstruktioner
Eurocode 5 Trækonstruktioner
Eurocode 6 Murværkskonstruktioner
Eurocode 7 Geoteknik
Eurocode 8 Jordskælv
Eurocode 9 Aluminiumskonstruktioner


Eurocodes
for bygningsstål - serien DS/EN 1993-1 - stiller videre krav om anvendelse af udførelsesstandarderne DS/EN 1090-serien, og i disse stilles bl.a. krav om kvalitetsstyring efter DS/EN ISO 3834-serien. Se afsnittet "Kvalitetsstyring".

DS/EN 1090-serien består af tre dele:

  1. DS/EN 1090-1 Generel (certificeringskrav).
  2. DS/EN 1090-2 Udførelse af stålkonstruktioner (herunder rustfri).
  3. DS/EN 1090-3 Udførelse af aluminiumskonstruktioner.

Disse standarder og krav er gældende fra den 1. januar 2009, hvorfor de SKAL følges i dag.

Det vil typisk være bygherre, rådgivende ingeniører eller arkitekter, der anvender eurocodes som grundlag for deres beregninger. En lang række virksomheder har egen konstruktionsafdeling og/eller beregner selv deres producerede produkter og vil fremover også være omfattet af kravet om anvendelse af eurocodes.

Dokumentationskravene i eurocodes omfatter, ud over beregninger, tegninger, planer, betingelser o.a. - også et lille men meget betydningsfuldt ord EXC efterfulgt af et tal mellem 1 og 4 (se afsnittet "Udførelsesklasser").
Denne oplysning fortæller i princippet alt om udførelsen til den virksomhed, som skal fremstille delen. 

Kravene i eurocodes er minimumskrav. Kunden kan stille yderligere krav og kan også stille krav om CE-mærkning efter standarden DS/EN 1090-1 uden lovhjemmel.

Udførelsesklasser

Kravene til en stålkonstruktion er komplekse og afhænger af udførelsesklasse og delvis af stålkvalitet, belastninger, materialetykkelse m.m.

En konstruktion kan bestå af flere udførelsesklasser.

Hvis der ikke er opgivet en klasse, skal EXC2 altid anvendes. 

Det er rådgiver/konstruktør, der bestemmer klassen, og der vil derfor sandsynligvis forekomme nogle udsving.

Nedenstående beskrivelse er ikke fyldestgørende, da flere ting bl.a. materialevalg og statisk/dynamisk belastning spiller ind i klassifikationen.

Udførelsesklasser

EXC1

Forventes ikke at få meget betydning. Benævnes ofte ”cykelstativklassen”. Kunne måske blive foreskrevet for et mindre maskinhus på landet kun med statisk belastning og max stål S275.

EXC2

Anvendes ved normalt byggeri.

EXC3

Bliver foreskrevet, hvis den bærende konstruktion bl.a. er over 12 m høj (varierer for forskellige typer bygninger).

EXC4

Højhuse og større stadions.

Kvalitetsstyring

Kvalitetsstyring efter f.eks. ISO 3834 er en beskrivelse af, hvordan en virksomhed sikrer, at alle funktioner gør det rette i alle situationer, og hvordan virksomheden vil leve op til evt. krav til f.eks. svejsning og CE-mærkning.

Kvalitetsstyring skal normalt beskrives i procedurer (en kvalitetsstyringsmanual) og kan/skal efterfølgende certificeres. En kort introduktion til indførelse af kvalitetssystemet er under afsnittet "Vejen til certificering og CE-mærkning".

Kvalitetsstyring skal tage udgangspunkt i standardserien DS/EN ISO 3834. Der er tre modeller:

  • 3834-4: Meget lempelige krav (til EXC1)
  • 3834-3: Standardkrav (til EXC2)
  • 3834-2: Fuld kvalitetsstyring (til EXC3 og 4)

Standardkravene er bl.a. krav til kravgennemgang, brug af certificerede svejsere, brug af svejseprocedurer (WPS), brug af svejsekoordinator, inspektioner, krav til udstyr m.m. Desuden bør der indgå elementer fra ISO9000.
Systemet skal dokumenteres med procedurer i den føromtalte introduktion.

Svejsecertifikat og svejseprocedurer (WPS)

For at en svejser kan få et certifikat, skal vedkommende aflægge prøver i de materialer, de svejsemetoder og de svejsestillinger/svejsetyper, virksomheden bruger. Den enkelte prøve kan være enten svejsning af et rør eller svejsning af en kantsøm og en stumpsøm, hvis begge anvendes i virksomheden. Prøven kan laves på virksomheden som ”værkstedscertificering” eller på en svejseskole som ”skolecertificering”.

Svejseprocedurer (WPS) er beskrivelser af, hvilken tråd og gas der skal bruges, strømstyrke, trådhastighed, fugetildannelse m.m. Der er flere muligheder for at udarbejde WPSer:

  • På baggrund af tilsatsmaterialets specifikationer.
    [kan i princippet laves af virksomheden selv ellers købes på bl.a. svejseskoler eller hos FORCE. Kan anvendes til EXC2 med max. stål S275].
  • Standardprocedure.
    [i foråret 2012 begyndte svejsemaskineproducenterne at tilbyde WPSer på specifikke maskiner. Kan anvendes til EXC2 med max stål S355].
  • På baggrund af svejseprocedureprøvning.
    [kan anvendes til EXC2 og skal anvendes til EXC3 og 4].

Vi gør opmærksom på, at du som medlem af Arbejdsgiverne kan bestille standard WPS'er til favorable priser hos vores samarbejdspartner Q-kontrol. Læs på Q-kontrols hjemmeside her

En historie fra det "virkelige liv"

John Pedersens Smede- og Maskinværksted havde tre ansatte. 60 % af firmaets omsætning kom fra produktion af stål til byggeri, trapper og lidt altaner til en murermester og nogle tømmermestre i lokalområdet. 

John blev allerede dér opmærksom på de nye krav til stålkomponenter og deltog i to informationsmøder.

I udbudsreferatet begyndte benævnelsen EXC2 at optræde på nogle få opgaver, men det var først, da virksomheden med nød og næppe slap nådigt ud af en sag om manglende dokumentation, at John besluttede at få styr på tingene.

Han kontaktede Arbejdsgiverne. En konsulent gennemgik alle de generelle krav på virksomheden, og der blev lavet en plan:

  • To af de ansatte blev sendt på svejsekursus på den nærliggende tekniske skole med efterfølgende certificering og erhvervelse af svejsepas
  • Samtidig bestilte John de nødvendige standarder hos Dansk Standard
  • Han hentede også en "inspirationsmodel" for indføring af kvalitetsstyring hos Arbejdsgiverne.

Afgrænsning og kvalitetsstyring

John besluttede at afgrænse virksomhedens produktion til EXC2, og derfor valgte han kvalitetsstyringen med standardkrav. Han besluttede samtidigt, at alle beregningsopgaver skulle laves uden for huset.

Efter en måned måtte John indse, at det ikke gik så godt med arbejdet med kvalitetsmanualen, så han lavede en aftale med en rådgiver. De besluttede sammen, at virksomheden skulle investere i et dokumentstyringssystem til at styre de krævede dokumenter gennem produktionen.

Da kvalitetsmanualen var på plads, måtte John en tur rundt til bl.a. en nærliggende virksomhed, der leverede flammeskårne dele til ham. Nu var der kvalitetskrav til skæringen, og underleverandøren af stål skulle levere certifikater med hver gang. Det sidste betød i øvrigt også, at virksomhedens eget stållager måtte reorganiseres, så det blev tydeligt, hvor de forskellige stålkvaliteter var placeret.

Efterfølgende gjorde konsulenten fra Arbejdsgiverne John opmærksom på, at han selv kunne stå for den krævede visuelle kontrol og en del af svejsekoordineringen, hvis han tog et kursus på en svejseskole. John hoppede på og er nu 'national svejsekoordinator'. 

Visuel kontrol er en del af 'ikke destruktiv prøvning' og skal foretages på alle svejsninger. Prøvningen skal foretages efter retningslinjerne i DS/EN ISO 17637:2011, og kvaliteten af de godt 40 forskellige kriterier skal være efter DS/EN ISO 5817 Kvalitetsniveauer for svejsefejl.

Virksomhedens nye grundlov

I dag er udførelsesstandarden DS/EN 1090-2 virksomhedens nye "grundlov" og beskriver alt om udførelsen - krav til inspektion, momenter for tilspænding af bolte, tolerancer og meget andet. Virksomhedens antal af europæiske standarder er vokset til 10.

Efter at rådgivere og kunder er blevet opmærksomme på kravene, har virksomheden fået langt flere opgaver, og John oplever at få ordrer, selv om de ikke er billigst. Ud over at omsætningen er steget væsentlig, har de nu også en forholdsvis bedre bundlinje, da der er kommet langt bedre styr på arbejdet og på kvaliteten.

Virksomheden beskæftiger i dag otte mand, som alle er certificerede svejsere.

Kontakt

Svend Bondo

Industrikonsulent
Svend Bondo
Telefon: 6317 3361
sbo@arbejdsgiverne.dk

Præcisering af krav til CE-mærkning

Der har været usikkerhed om tolkningen af reglerne om CE-mærkning.
Vi har lavet en præcisering.