Krav til svejseværksteder

Virksomheder, der fremstiller bygningsstål, er underlagt skærpede krav til udførelsen af stålkonstruktioner. Simple konstruktioner bliver mødt med forholdsvis simple krav. Der stilles større krav til konstruktioner, hvor der kan være følgevirkninger ved nedbrud. Her kræves der blandt andet planlægning og styring af svejsearbejdet.

Bygningsreglement BR15 dannede lovgrundlag for ovenstående krav. Reglementet gælder for det meste nybyggeri i Danmark, herunder byggevarer til blivende installation.

I Introduktionen for BR 15 gør Trafik- og Byggestyrelsen opmærksom på at der er udarbejdet vejledninger vedrørende gældende standarder, byggevarer og CE-mærkning mv. på www.byggevareinfo.dk

Ligeledes gøres der i Administrative bestemmelser / 1.10 Forhold til anden lovgivning, Stk. 2, opmærksom på at kommunalbestyrelsen skal reagere hvis byggearbejdet er i strid med anden lovgivning, og forholdet anmeldes.

I samme regler henviser Stk. 3 til at evt. krav fra anden lovgivning, skal nævnes i byggetilladelsen.

Tidligere konstruktionsnorm DS 412 er nu ugyldig. Det betyder, at det nu kun er Eurocodes, der gælder som konstruktionsgrundlag, og bygherre og virksomhederne skal anvende dem. 

Klik på  for at læse mere.

Eurocodes

Eurocodes er de europæiske normer for dimensionering og opførsel af bygningsværker. De omfatter alle gængse materialer og konstruktioner, herunder broer. Du kan læse mere om eurocodes her.

Eurocodes er bygherres/konstruktørs/ingeniørs beregningsgrundlag. Det betyder, at hvis din virksomhed udelukkende er udførende, altså hvis den fremstiller efter fremmed tegning og beregning, så kan du springe videre til afsnittet om "Udførelse af stålkonstruktioner".

Eurocodes DS/EN1990 serien består af 10 codes fra 1990 til 1999. De handler om beregning af beton, træ, stål, aluminium og så videre. Altså de materialer, som ofte bruges i byggeriet. De 10 codes er hver især igen er opdelt i en række delelementer. For eksempel omhandler DS/EN 1993 stålkonstruktioner, og denne er opdelt i seks dele:

  1. Stålkonstruktioner
  2. Broer af stål
  3. Tårne og master af stål (2 underdele)
  4. Siloer og tanke af stål (3 underdele)
  5. Pilotering
  6. Krankonstruktioner

Af disse seks dele er det bl.a. del 1, stålkonstruktioner, der er omfattet af bygningsreglementet. Denne er igen opdelt i 12 underafsnit. De spænder fra generelle regler til tillægsregler for materialeudvidelse.

Svejsning

Med hensyn til svejsning, er det DS/EN 1993-1-8, samlinger, der er interessant. Her henvises blandt andet til en række standarder. Her er nogle eksempler:

  • DS/EN 10025 Serie omkring konstruktionsstål
  • DS/EN ISO 5817 Kvalitetsniveauer for svejsefejl
  • DS/EN 1090-2 Udførelse af stålkonstruktioner

Du skal dog bemærke, at DS/EN 1993 skal anvendes sammen med DS/EN 1990 og DS/EN 1991, hvor de overordnede danske normtillæg fastlægges.

Desuden skal de anvendes med de ENér, ETAGér og ETAér for byggevarer, der er relevante for stålkonstruktioner samt Eurocodes DS/EN 1994 - DS/EN 1999, hvor der refereres til stålkonstruktioner eller stålkomponenter.

Udførelse af stålkonstruktioner

DS/EN 1090 serien 

Denne serie består af 3 dele:

  1. DS/EN 1090-1 Generel
  2. DS/EN 1090-2 Udførelse af stålkonstruktioner
  3. DS/EN 1090-3 Udførelse af Aluminiumskonstruktioner

Generelle betingelser 

Den generelle standard DS/EN 1090-1 angiver retningslinjer for, hvordan virksomheden skal udforme CE-mærkning af stålet, som skulle være på plads inden 1/7 2014. Denne foreskriver tillige, hvordan virksomheden bliver certificeret. Dette er et krav for at måtte CE-mærke.

Udførelsesklasser 

Del 2 - DS/EN 1090-2 er på ca. 200 sider. I denne standard er fastlagt en række udførelsesklasser fra EXC1 til EXC4, hvor EXC1 er den mindst krævende.

Generelt stilles der ikke mange krav til klassen EXC1, men de øvrige indeholder varierede krav til bl.a. sporbarhed, mærkning, tykkelsestolerancer, overflade, termisk skæring, diverse bearbejdninger og svejsning. Også i denne standard henvises til en række andre standarder, hvor følgende skal nævnes som eksempler:

  • DS/EN 287-1(udgår i 1015) eller DS/EN ISO 9606-1  Kvalificering af svejsere
  • DS/EN ISO 14732:2013 Svejsepersonale. Godkendelsesprøvning af svejsepersonale til smeltesvejsning og opstillere til modstandssvejsning
  • DS/EN 15609-1 Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer - Svejseprocedurespecifikationer - Del 1: Lysbuesvejsning (kan være en af de øvrige dele, hvis anden svejsemetode anvendes)
  • DS/EN ISO 3834 Kvalitetskrav til smeltesvejsning af metalliske materialer (serien består af 6 standarder).
  • DS/EN ISO 3834 har 3 kvalitetsniveauer, og virksomheden skal indføre den der svarer til den udførelsesklasse, virksomheden har besluttet sig for at udbyde (se senere)
  1. DS/EN ISO 3834-4 Elementære kvalitetskrav skal følges ved EXC1
  2. DS/EN ISO 3834-3 Standard kvalitetskrav skal følges ved EXC2
  3. DS/EN ISO 3834-2 Fuldstændige kvalitetskrav skal følges ved EXC3 og EXC4

Alle 3 standarder består af 18 punkter(3834-4 dog kun 14), men hvor der i 3834-4 ikke kræves meget arkivering og kontrol, vil dette selvfølgelig være udpræget i 3834-2. Områder der skal styres er blandt andet kontraktgennemgang, personale, underleverancer, svejseværkstedet, vedligehold af udstyr og inspektion. Desuden stiller de krav om, sammen med 1090-2, nedenstående punkter. Disse skal ikke ses som en opsummering af alle krav, men kun eksempler.

Svejsekoordinator 

Ved krav om udførelsesklasse EXC2 til EXC4 kræves svejsekoordination udført af kvalificeret og erfaren koordinator i henhold til DS/EN ISO 14731. Svejsekoordinatoren behøver ikke at være ansat i virksomheden, og visse opgaver kan virksomheden selv påtage sig.

Svejsepersonale 

Alle udførelsesklasser stiller krav om certificering af svejsere. Dette kan være et personlige svejsepas (med gyldighedsområde svarende til aktuel svejsning) eller en værkstedscertificering.

Svejseprocedurer 

Udførelsesklasse EXC2 til EXC4 stiller alle krav om, at alle svejsninger skal udføres efter svejseprocedurespecifikationer (WPS'er), og allerede ved stål 355 i udførelsesklasse EXC2 vil der være krav om en svejseprocedureprøvning i virksomheden eller erhvervelse af det der kaldes ”Standardprocedure" i henhold til DS/EN ISO 15612.

Ikke destruktiv prøvning (NDT) 

Ud over krav om 100 % visuel kontrol i alle 4 klasser stiger kravene til hvor mange procent af svejsningerne der skal yderligere NDT prøves fra EXC2 til EXC4. Dette har også noget med spændingerne i svejsesømmen at gøre (se DS/EN 1090-2 tabel 24)

Hvem angiver udførelsesklasser 

Det er bygherre (arkitekt/ingeniør/konstruktør), der skal fastligge udførelsesklasse.
Der kan være forskellige klasser på samme konstruktion.
Hvis bygherre/rådgiver ikke har fastlagt nogen klasse, skal EXC2 anvendes.

Krav til virksomhedens egenprodukter (egen konstruktion)

Først skal virksomheden undersøge, hvilken konsekvensklasse de produkter som tilbydes (eller ønskes tilbudt) hører under. Klasserne er angivet i DS/EN1990:2002 Annex B (Informativt), og i DS/EN 1991-1-x gives eksempler på bygningstyper og konsekvensklasse. Disse bliver angivet som CC1 til CC3. 

Dernæst skal "Fare forbundet med udførelse og brug af konstruktionen" fastlægges. DS/EN 1090-2, annex B, angiver i 2 tabeller kategorier for disse.

Som ledetråd kan angives, at:

  1. Laveste konsekvensklasse
  2. Ikke svejste eller svejste konstruktioner, stål mindre end S355
  3. Med bl.a. lav risiko for jordskælv (statisk belastning)
  4. Svarer til udførelsesklasse EXC1.

Svejste komponenter i stål S355 eller højere vil (afhængig af konsekvensklasse og fare) ligger i mindst EXC2 og dermed mindst kvalitetsstyring efter standardniveau.

Kvalitetsstyring 

Når ovennævnte er erkendt/fastlagt, eller virksomheden har besluttet hvilket udførelsesklasse man vil certificeres til (og dermed give tilbud efter), kan arbejdet med indføring af kvalitetsstyringssystemet påbegyndes. Kvalitetsstyringsstandarderne DS/EN 3834 serien del 2 - 4, nævnt ovenfor, angiver i hver sin del niveauet for, hvilke krav der stilles til svejseværkstedet om tilrettelæggelse og udførelse. Disse erstatter de gamle kvalitetsstyringsstandarder på svejseområdet DS/EN 729 serien.

DS/EN ISO 3834 standarderne tager ikke hånd om de ikke svejserelaterede dele af kvalitetsstyringssystemer, såsom:

  • Dokumentstyring
  • Ledelsens evaluering
  • Korrigerende handlinger
  • m.v.

Her er der hjælp at hente i DS/EN 9001, hvor elementer til passende kvalitetsniveau kan hentes.
Der er tillige lagt visse procedurer på hjemmesiden her.

Standarder 

Alene DS/EN 1090-2 angiver over 180 normative referencer (andre standarder), og selvom en række af disse skal bruges af rådgiverne, vil der alligevel være en håndfuld eller flere, der skal anvendes af virksomheden.

En del svejsestandarder er samlet i håndbøger, bl.a. kvalitetsstyringsstandarderne DS/EN 3834 serien, der kan erhverves billigere end enkeltstyksprisen. Men besøg Dansk Standards hjemmeside for nærmere information.

En anden mulighed er at indgå en abonnementsordning med DS, hvor virksomheden online kan hente præcis de standarder, de skal bruge i nyeste udgave. Det kan være en fordel. Hvis vi tager de 180 normative referencer ovenfor, er over 90 % angivet uden et årstal efter standardnummeret, hvilket betyder, at det altid vil være seneste udgave, der skal anvendes.

Og en anden ting, som taler for en abonnementsordning er, at de europæiske standardiseringsorganisationer har et mål om at revidere standarderne rimeligt tit.

"Det er vigtigt for mig, at vi får hurtig og professionel bistand. Og så er Arbejdsgiverne en demokratisk styret organisation, hvor medlemmerne har mulighed for selv at strukturere foreningen."

Læs om medlemskab - klik her
Karsten Lykkegaard, Lykkegaard A/S

Kontakt

Svend Bondo

Industrikonsulent
Svend Bondo
Telefon: 6317 3361
sbo@arbejdsgiverne.dk